Danmark

Firma følte sig presset af 3F: Nægter at skrive overenskomst

Ejerne af firmaet, Uffe Bjerg og Lauge Bonde, vil ikke indgå i dialog med 3F. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Anlægsgartner havde overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening - og medarbejderne var yderst tilfredse. Så kom 3F på banen med krav om en overenskomst. Medarbejderne føler, at de bliver stillet meget dårligere, så nu opgiver firmaet at tegne overenskomst med 3F.
Annonce

VESTJYLLAND: Anlægsgartnerfirmaet Lauge Bonde i Borris ved Skjern går nu ind i en risikabel kamp mod 3F, der i værste fald kan koste firmaet livet.

For få måneder siden måtte firmaet, der har 30 ansatte, tegne en tiltrædelsesoverenskomst med 3F efter en faglig kamp på hospitalsgrunden i Gødstrup. Lauge Bonde følte sig presset til at skrive under, for ellers ville det ende i en konflikt, men nu vælger Lauge Bonde at bruge paragraffen om opsigelse i kontrakten. Opsigelsen er nu sendt afsted til 3F.

- Det er det eneste rigtige. Hvordan skal et samarbejde nogensinde blive godt efter det her, spørger Lise Bonde, der ejer firmaet sammen med sin mand Lauge og medejer Uffe Bjerg.

Overenskomsten med 3F ville nemlig stille firmaets ansatte dårligere end den, som de i dag har med Kristelig Arbejdsgiverforening. Firmaets ansatte har været yderst utilfredse med den overenskomst, som 3F har fremlagt. Det betyder også, at firmaet ikke vil byde sine medarbejdere at komme på 3F-overenskomst. Den nuværende overenskomst er i arbejdsretlig forstand fuldt ud gyldig, selvom den ikke var tegnet mellem parter indenfor hovedaftalen.

Og det er derfor, Lauge Bonde nu står fast.

- Vi ønsker ikke at forhandle med 3F. Vi holder stadig på, at medarbejderne havde en god overenskomst, siger Lise Bonde.

Sagen vækker opsigt

Selvom det er risikabelt, set i lyset af andre konflikter, hvor 3F har været involveret, så er firmaet klart til at tage kampen. For i Danmark er der foreningsfrihed, og det vil Lauge Bonde holde fast i.

- Vi mener, at noget bør laves om, så 3F lærer, at der også er andre overenskomster, fastslår Lise Bonde, der ligesom de øvrige mener, at man skriver 2019, og faglige spørgsmål ikke skal løses med konfliktvåbnet, men med dialog.

Sagen har vakt massiv opmærksomhed både lokalt og i branchen. Lise Bonde fortæller, at firmaet hver uge kontaktes af andre virksomheder i samme situation, som spørger efter gode råd og vil høre, hvordan de skal forholde sig. Det er blevet til mange læserbreve, hvor 3F har holdt fast i, at der ikke er tale om tvang. Derfor håber firmaets ejere også, at det gælder, når de opsiger tiltrædelsesoverenskomsten.

- Nu håber vi, at 3F besinder sig og holder ord om, at de ikke bruger tvang, siger Lise Bonde.

3F: Vores overenskomst er langt bedre

Hos 3F bekræfter næstformand i byggegruppen, Palle Bisgaard, at 3F har modtaget en opsigelse fra Lauge Bonde.

- Det har vi taget til efterretning. De ønsker åbenbart ikke at leve op til de vilkår, som andre virksomheder skal. Vi ønsker at have overenskomstforhold til dem, siger Palle Bisgaard, der ikke har en aktuel plan for det videre forløb.

Han mener, at 3F har en langt bedre overenskomst end den, som anlægsgartnerfirmaet har i dag, og Palle Bisgaard fortæller, at 3F står med et tilbud om, at den lokale 3F-afdeling kan tage møder med Lauge Bonde, og at man vil sende medarbejdere fra Pension Danmark ud til virksomheden for at mødes med medarbejderne, der har kritiseret 3F-overenskomstens sundhedsdækning og pensionsordning.

- Vi laver overenskomst, for at der skal være gode forhold for medarbejderne. Ikke fordi, at de skal være utilfredse, siger Palle Bisgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.