Annonce
Erhverv

Fiskerskipper afløser dykkeren i milliardærklubben

Storfisker Henning Kjeldsen fra Thyborøn er ifølge Berlingske Danmarks 83. rigeste person. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Annonce

Vestjylland: For år tilbage havde Nordvestjylland hele fire repræsentanter på Berlingskes årlige liste over Danmarks 100 rigeste, men både i 2018 og igen her i 2019, er der kun fundet plads til et enkelt medlem i "Klub 100" fra Holstebro, Struer og Lemvig.

Til gengæld er der tale om to forskellige af egnens rigmænd, der de to seneste år har fundet plads på listen. Sidste år kom Familien Normann Andersen ind som nummer 98 med en anslået formue på 1,3 milliarder kroner, men er i 2019 faldet ud af listen.

I stedet er der blevet plads til den 56-årige storfisker Henning Kjeldsen fra Thyborøn, der gør comeback på listen. Efter et godt regnskab i 2018, hvor Henning Kjeldsen kom ud med et koncernoverskud på 105 millioner kroner, har Berlingske regnet sig frem til, at storfiskeren nu er god for 1,6 milliarder kroner, hvilket er nok til en plads om nummer 83 på listen.

Tidligere har Færch familien, Hans Peder Holm og Familien Skovgaard også fundet plads på listen over kongerigets 100 rigeste.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.