Læserbrev

Flere pædagoger. Et godt børneliv

Debat: Pædagoger er en stærk og sej personalegruppe, der hver dag gør en kæmpe indsats for at få alle børn med. Pædagoger ved, hvor vigtig deres arbejde er for barnets fremtid og barnets muligheder for at få godt liv.

Nu er der valg i Danmark, og vi skal alle sætte vores kryds den 5. juni. Jeg tænker, at alle der møder pædagoger, skulle stille pædagogerne et par spørgsmål. Man kunne for eksempel spørge: Kan du ikke fortælle, hvorfor det er vigtigt, at der bliver ansat nogle flere pædagoger?

Jeg er sikker på, at et af svarene kunne være, at flere pædagoger og mindre børnegrupper er den vigtigste og sikreste vej til at styrke alle børns trivsel, tryghed og udvikling. For når børn trives og føler sig trygge, så udvikler de sig i raketfart.

Et andet spørgsmål kunne være dette: Hvordan får børn et godt liv?

Et svar kunne være, at børn skal lære meget og blive dygtige. Et andet svar kunne være, at de skal trives. Et tredje, at de skal have venner. Alle svar rummer noget af sandheden. Men der mangler noget vigtigt - det er, at børn i dag skal være selvstændige og kunne tage et ansvar.

Men hvordan skal barnet lære at tage ansvar, hvis dets forældre ikke har haft de bedste betingelser i deres opvækst, og selv har det svært med at få hverdagen til at hænge sammen - både socialt og økonomisk. Og hvordan skal barnet lære at tage ansvar, når pædagogerne har så travlt, at der er for få udviklende øjeblikke med barnet.

Der er brug for en ambitiøs genopretningsplan for hele børneområdet. En genopretningsplan, der stopper besparelserne og investerer massivt og langsigtet i bedre dagtilbud, fritidstilbud og skole. Investeringer i et godt børneliv vil betyde en god fremtid for alle børn og unge.

Stem for børnene den 5. juni.

Velfærd for børn bliver til velfærd for alle.

0/0
Forsiden netop nu
Kultur

Fik genoplivet byfesten sidste år: Ingeborg og Rebekka klarer byfesten igen i år - og igen næste år

Annonce
112

Politiet advarer mod velklædt tricktyv: Lad jer ikke narre

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Forældrene har - heldigvis - stadig selv ansvaret

Kultur

Struer Tracks mangler frivillige: - Vi er ved at være desperate

Annonce
Danmark For abonnenter

Ulykkestoget på Storebælt skal destrueres: - I respekt for afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges

Holstebro

Prisstigning: Afhentning af affald stiger 55 procent

Holstebro

Personer bag groft skole-hærværk fanget på video: Koster 100.000 kr.

Annonce
Vinderup

Kommunen sparker fælleshus-tilskud til hjørne: - Vi er da skuffede

Struer

Efter to forsøg er tilladelsen i hus: Kan nu rive ned og opføre nyt udhus

Leder For abonnenter

Det virker underligt og grådigt

Det er aldrig rart at få uforudsete udgifter. Men de er svære at slippe uden om - især hvis man er husejer. Der vil komme udgifter, som man ikke nødvendigvis var forberedt på - eller herre over. Arbejdet med at adskille spildevand og regnvand - den såkaldte kloakseparering - er et godt eksempel. Det er en politisk beslutning, som har medført ekstra udgifter til mange boligejere. I dagens avis kan du læse om et andet eksempel på uforudsete udgifter i jorden under villavejene. På Pile Allé i Holstebro er rækkehusene i sin tid opført med en - set med nytidens briller - håbløs tilslutning til fjernvarmenettet. Det betyder, at ejerne nu hver især står med en regning i omegnen af 100.000 kroner. Fjernvarmenettet skal vedligeholdes og opdateres, og det er typisk kun forbundet med udgifter for forsyningsselskabet og ikke boligejerne. Men en helt speciel tilslutningsmodel ved Pile Allé betyder, at Vestforsyning kan sende en regningen videre til husejerne. En regning på 100.000 kroner vil støje gevaldigt i de fleste husholdningskasser. Og risikere at slå bunden ud af nogle af dem. Men boligejerne skal ikke forvente hjælp fra Vestforsyning - selv om ejendommene på lige fod med alle øvrige kunder i årevis har betalt ind til vedligehold og udskiftning via regningen. Tværtimod ser det ud til, at Vestforsyning i sin tilgang forsøger at skubbe flest mulige udgifter over på beboerne. Arbejdet kræver to nye tilslutninger - en for koldt vand og en for varmt vand. For det kolde vand skal de betale en solidarisk pris for en ny tilslutning, hvilket er langt dyrere end de faktiske udgifter. For det varme vand forholder det sig stik modsat. Her opkræves ejerne prisen for omkostningerne - omtrent det dobbelte af prisen for en ny tilslutning efter den solidariske prisliste. Princippet ændrer sig altså, så boligejeren rammes hårdest. Boligejerne slipper næppe for en regning. Men det virker både underligt og grådigt, at principperne for prissætningen ikke er ens for det kolde og varme vand.