Lemvig

Våde planer: Ekstra milllioner vækker glæde hos lokale landmænd

Lokale landmænd har søgt om tilladelse til at anlægge 18 minivådområder, og de er nu alle økonomisk sikrede. De mangler dog fortsat den nødvendige godkendelse fra blandt andet Lemvig Kommune. Arkivfoto
Miljø og Fødevareministeriet sætter ekstra millioner af, så alle ansøgninger kan imødekommes - hvis de kan opnå en tilladelse

Lemvig: Landmændenes interesse for at anlægge minivådområder har i år sprængt Miljø- og Fødevareministeriets budget. Det lå dog i luften, at ministeriet måtte finde de penge, som arbejdet koster, og derfor har ministeren Mogens Jensen (S) kigget dybt i kassen og fundet ekstra 60,6 millioner kroner, der kan bruges til arbejdet. Dermed er der nu samlet afsat 193,1 millioner kroner til indsatsen, og det betyder, at alle ansøgninger kan imødekommes i år.

Det vækker glæde hos Lemvigegnens Landboforening, hvor miljørådgiver Helle Kalkrup har hjulpet de lokale landmænd med at søge om de nødvendige tilladelser.

- Det er meget glædeligt, at økonomien nu er på plads, for der er jo ingen landmænd, der går i gang med millionprojekter som dette uden at kende økonomien, siger hun.

De nye minivådområder er et tilbud i landbrugspakken fra 2016. Den giver landmændene mulighed for at bruge mere gødning på deres marker, hvis de samtidigt forhindrer en eventuel udledning ved at anlægge nye mini-vådområder, der renser drævand for kvælstof og fosfor. Områderne kan udlægges uden udgifter for landmanden, da han får betalt gravearbejdet, kompenseres for produktionstab og endda bevarer sin hektarstøtte. Da han oven i købet får mulighed for at gøde mere effektiv og høste mere, har der været stor interesse for de nye områder. Alene i Lemvigområdet er der ønske om at anlægge 18 minivådområder, men de forudsætter, at både landbrugsstyrelsen og kommunerne giver de nødvendige tilladelser. Der skal blandt andet dispenseres fra landzoneloven og i visse tilfælde fra vandløbsloven, så derfor er sagerne endnu ikke afgjort.

- Vi venter stadig på de nødvendige tilladelser, inden pengene til anlægsarbejdet kan udbetales. Derfor går vi alle stadig rundt om den varme grød uden at vide, om vi kan komme i gang, siger Helle Kalkrup.

Flere landmænd har fået en foreløbig tilladelse fra landbrugsstyrelsen, mens kommunens sagsbehandling stadig lader vente på sig.

- Flere andre steder i landet er man i gang med at anlægge minivådområder. Nu håber vi, at vi også snart kan komme i gang i det vestjyske område, hvor det er trukket ud. Men vi er forhåbningsfulde og tror på, det vil lykkes, siger Helle Kalkrup.

Miljø og Fødevareministeriet har i alt modtaget ansøgninger om 338 projekter, der samlet vil være i stand til at reducere kvælstofudledningen på cirka 158 tons pr. år. Det ventes dog ikke, at alle vil opnå tilladelse til at blive etableret.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.