Erhverv

Svært at skaffe dansk arbejdskraft: Fordobling af udlændinge på vestjyske arbejdspladser

Byggepladserne i Vestjylland får flere og flere arbejdere med udenlandsk pas. Arkivfoto: Morten Pape
Det kan være meget svært at skaffe tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft til byggeriet i Vestjylland. På fem år der kommet dobbelt så mange med udenlandsk pas på byggepladserne i Holstebro.

Holstebro: Polakkere, litauere og andre udenlandske håndværkere fylder mere og mere på byggepladserne i Holstebro. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

På fem år er der sket en fordobling af antallet. Sidste år var der 596 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Vestjylland, mens antallet i 2013 var 270. I Holstebro Kommune er tendensen den samme. I 2013 var der 26 med ude er steget til 60 i 2018.

- Vi ser en klar stigning i det vestjyske område. Det har ikke været så tydeligt tidligere, men manglen på kvalificeret arbejdskraft slår igennem nu, siger Niels Hansen, der er formand for Dansk Byggeri i Midt og Vestjylland.

Det har længe været kendt, at landbrug, skovbrug og gartneri finder medarbejdere fra Polen, Ukraine og de baltiske lande. Men nu slår det også igennem inden for byggeriet i en tid, hvor ledigheden i Holstebro og resten af Vestjylland er rekordlav.

På de vestjyske arbejdspladser er der klart størst sandsynlighed for at høre polsk blandt de udenlandske arbejdere. Polakkerne udgør 37 procent. Flere af dem, der er kommet de seneste år, er fra Litauen.

- Kommunikationen spiller helt klart en rolle for, hvilke arbejdere der fungerer bedst i Danmark. Vi har i mange år været vant til polakkere i Danmark, og det fungerer fint. Litauerne kan også noget tysk, og de er faldet fint ind. Til gengæld er det meget svært ved rumænerne. De forstår ikke meget og ryster ofte på hovedet, siger Niels Hansen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.