Erhverv

Svært at skaffe dansk arbejdskraft: Fordobling af udlændinge på vestjyske arbejdspladser

Byggepladserne i Vestjylland får flere og flere arbejdere med udenlandsk pas. Arkivfoto: Morten Pape
Det kan være meget svært at skaffe tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft til byggeriet i Vestjylland. På fem år der kommet dobbelt så mange med udenlandsk pas på byggepladserne i Holstebro.

Holstebro: Polakkere, litauere og andre udenlandske håndværkere fylder mere og mere på byggepladserne i Holstebro. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

På fem år er der sket en fordobling af antallet. Sidste år var der 596 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Vestjylland, mens antallet i 2013 var 270. I Holstebro Kommune er tendensen den samme. I 2013 var der 26 med ude er steget til 60 i 2018.

- Vi ser en klar stigning i det vestjyske område. Det har ikke været så tydeligt tidligere, men manglen på kvalificeret arbejdskraft slår igennem nu, siger Niels Hansen, der er formand for Dansk Byggeri i Midt og Vestjylland.

Det har længe været kendt, at landbrug, skovbrug og gartneri finder medarbejdere fra Polen, Ukraine og de baltiske lande. Men nu slår det også igennem inden for byggeriet i en tid, hvor ledigheden i Holstebro og resten af Vestjylland er rekordlav.

På de vestjyske arbejdspladser er der klart størst sandsynlighed for at høre polsk blandt de udenlandske arbejdere. Polakkerne udgør 37 procent. Flere af dem, der er kommet de seneste år, er fra Litauen.

- Kommunikationen spiller helt klart en rolle for, hvilke arbejdere der fungerer bedst i Danmark. Vi har i mange år været vant til polakkere i Danmark, og det fungerer fint. Litauerne kan også noget tysk, og de er faldet fint ind. Til gengæld er det meget svært ved rumænerne. De forstår ikke meget og ryster ofte på hovedet, siger Niels Hansen.

0/0
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Annonce
Erhverv

Profil Møbler lukker og flytter sydpå

Erhverv For abonnenter

Derfor siger Vejdirektoratet nej til ny vej, der giver adgang til Gimsinglundvej

Erhverv

Appel til politikerne: Landbruget vil gerne være grønnere, men det kræver hjælp

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Annonce
Erhverv

Åbner kontor i Struer: Dorte vil hjælpe små og mellemstore virksomheder

Erhverv For abonnenter

4 gode tips, hvis man ønsker at tabe sig

Erhverv For abonnenter

Godt for svinebønder - skidt for forbrugerne: Syge grise i Kina udløser eksplosive prishop

Prisen på svinefars til frikadeller og nakkekoteletter til grillen har taget et ordentligt spring opad i de seneste uger, og forklaringen skal findes i Kina. Sådan lyder det samstemmende fra de to største dagligvarekæder Coop og Salling Group. Hos Coop melder informationsdirektør Jens Juul Nielsen om prisstigninger på svinekød på 10 procent. I Salling Group, der står bag Bilka, Føtex og Netto, melder pressechef Kasper Reggelsen ligeledes om højere priser på produkter, der indeholder svinekød. Kina, som er verdens største producent og forbruger af svinekød, er lammet af den alvorlige afrikanske svinepest, der vurderes at have ramt næsten en tredjedel af den kinesiske produktion. - Det er på en trist baggrund, men det er en stor fordel for de danske svineproducenter, der har set en meget kraftig stigning i noteringen på svinekød, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges, landbrugets videnshus i Aarhus. Efter katastrofalt lave priser i 2018, der kastede mange svineproducenter ud i konkurs, er prisen steget voldsomt siden nytår. Ved indgangen til 2019 fik en landmand 8,30 kroner pr. kilo gris, der blev leveret til slagterikoncernen Danish Crown. I denne uge lå prisen på 10,80 kroner, og mandag stiger den yderligere til 11,10 kroner pr. kilo. Det er en stigning på 34 procent siden nytår. - Vi skal tilbage til 2001 for at se en tilsvarende kraftig stigning, så det er helt ekstraordinært. Vi forventer også, at priserne vil forblive på et højt niveau og måske endda stige yderligere, inden man får styr på det i Kina, siger Klaus Kaiser.