Udland

Flyselskab måler hjernebølger og jetlag på 19 timer lang tur

Stephen Coates/Reuters
For første gang nogensinde flyver et kommercielt luftfartsselskab fredag direkte fra New York til Sydney.
Annonce

Der venter piloter og passagerer en 19 timer lang flyrejse, når det australske luftfartsselskab Qantas fredag tager hul på en historisk flyrejse.

Turen går uden stop fra den amerikanske storby New York til storbyen Sydney i Australien. Det er første gang, at et kommercielt luftfartsselskab flyver direkte mellem de to metropoler.

Flyet letter i New York fredag og ventes at lande i Australien søndag morgen.

Det bliver den første af tre ture, der skal teste, hvordan den lange rejsetid i luften påvirker de ombordværende mentalt og fysisk.

Op mod 40 passagerer og personale - hovedsageligt fra Qantas - vil være med på den lange tur, der foregår med et Boeing 787-9-fly.

Antallet af passagerer er begrænset for at sikre, at flyet har brændstof nok til at klare turen på 16.000 kilometer uden at skulle tanke undervejs.

Forskere fra to australske universiteter vil også være med på rejsen. De skal blandt andet overvåge passagerernes søvnmønstre og madindtag.

Piloterne vil desuden blive iført udstyr, der kan måle deres hjernebølger.

Der er en tidsforskel på 15 timer mellem New York og Sydney. Derfor har forskerne også særligt fokus på påvirkningen af jetlag.

Det siger Stephen Simpson fra University of Sydney.

- Vi ved fra grundlæggende forskning om døgnrytme, at en større tidsforskel mellem afgangsdestinationen og ankomstdestinationen og det at rejse fra øst mod vest typisk giver folk mere jetlag, siger han.

- Men folk ser ud til at være meget forskellige, når det kommer til, hvordan man oplever jetlag. Så der er brug for mere forskning om jetlag og udmattelse på lange rejser for at kunne reducere påvirkningen af jetlag, lyder det.

Qantas har også planer om at teste flyrejser fra den britiske hovedstad, London, til Sydney inden for de kommende måneder.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.