Annonce
Struer

Forældrebetalingen stiger nu i både vuggestuer og børnehaver

Peter Vestergaard (R), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det bliver næste år dyrere at få sit barn passet i Struer Kommune, men "produktet" bliver også bedre, lyder det fra politisk side.
Annonce

Struer: Taksterne i Struer Kommunes dagpleje, dagtilbud og SFO pr. 1. januar næste år var i denne uge på dagsordenen hos politikerne i børne- og uddannelsesudvalget.

Her besluttede de folkevalgte at følge indstillingen fra administrationen, som tager udgangspunkt i budgetforliget for 2020 - herunder også helhedsplanen for 0 til 18-års området.

Det betyder konkret i kroner og øre, at en vuggestueplads både på fuld- og deltid stiger med 9,8 procent i pris. En vuggestueplads på fuld tid koster lige nu 3302 kroner om måneden. Det tal stiger til næste år til 3627 kroner.

Altså en stigning på 325 kroner, mens en deltidsplads i vuggestue - som er på 32 timer - stiger med 243 kroner om måneden.

Kigger man i børnehaven, vil både en fuldtidsplads og en halvtidsplads til næste år stige i pris med 9,7 procent. En fuldtidsplads går dermed fra at koste 1695 kroner om måneden til at koste 1859 kroner.

En stigning på 164 kroner, mens en halvtidsplads vil stige med 82 kroner om måneden.

Vi besluttede, at taksten skulle følge med op, når der bliver tilført midler, og det gjorde vi blandt andet ud fra, at det her har været sendt i høring uden at møde ret megen modstand.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Derfor stigningen

En plads i dagplejen stiger til næste år med 70 kroner, hvilket i procent svarer til 2,7 procent, mens en heldagsplads i skolefritidsordningen (SFO) stiger med 1,8 procent eller 33 kroner om måneden.

Prisstigningerne skyldes ifølge formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune, Peter Vestergaard (R), at området - med helhedsplanen - bliver opjusteret.

- Vi besluttede, at taksten skulle følge med op, når der bliver tilført midler, og det gjorde vi blandt andet ud fra, at det her har været sendt i høring uden at møde ret megen modstand, siger den radikale udvalgsformand.

Der har ifølge ham grundlæggende været et ønske fra forældrene om en opnormering i dagtilbuddene. Den kommer nu med helhedsplanen.

- Jeg har fulgt det her med interesse, og en bred skare af forældre har sagt, at de godt selv ville lægge nogle penge i det, men at kommunen måtte gå foran. Det har vi gjort med det her. Forældrebetalingen følger med opnormeringen, lyder det fra Peter Vestergaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?