Mad og drikke

Forlæng sommeren: Fem stjerner til prisvenlig rosé

Også i år har Europas vinbønder kigget langt efter regn under de to hedebølger, som tidligere på sommeren ramte kontinentet med tørkelignende tilstande flere steder - på billedet ses en tørlagt del af Loire-floden ved Montjean-sur-Loire i slutningen af juli. Arkivfoto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
En af de billigste vine i dagens test scorer højest med en lækker balance mellem rød bærfrugt og veldoseret syre.

Det er ikke nødvendigt, at solen skinner, for at man kan nyde et glas rosé, men at dømme ud fra supermarkedernes promovering af de lyserøde flasker er det helt klart i månederne maj til august, danskerne vil drikke rosé.

Det lumske spørgsmål er, om de fleste blot drikker, hvad de bliver præsenteret for i butikkerne - og om de så fald også ville drikke rosé i januar? En rosé kan være noget af en livsopkvikker på en blygrå mandag i januar, men jeg har endnu ikke oplevet en forretning, der tør bruge plads på at markedsføre rosé om vinteren. Der synes at være konsensus om, at tunge, mørke rødvine sælger bedre, når det er koldt og mørkt udenfor i Danmark.

Heldigvis er sommeren ikke forbi endnu, og lige nu skorter det ikke på udbuddet af rosé i mange prisklasser i hverken butikker eller på nettet. Dagens vine er alle den nyeste årgang, dvs. 2018.

2018 Le Rosé GaulMatthias Gaul, Pfalz, TysklandBichel: 140 kroner (12 procent)Pinot noir, cabernet franc, cabernet sauvignon, pinot meunier, frühburgunder og merlot. Lys laksefarvet. Lidt spinkel i duften med hyben, franskbrød, peberdrys og en lille citrusnote. Syrlig, rød bærfrugt i smagen - fokus i munden er på friskhed via vinens syre. En kandidat til spisebordet til fed mad eller fx en salat med fed ost. Drukket solo er der knap så meget charmetrold over vinen - og så virker prisen på 140 kroner høj (ikke mindst når den sælges for cirka 8 euro/60 kroner i Tyskland). Køber du seks flasker på Vildmedvin.dk, får du dem for 99 kroner stykket. Den pris rækker til tre stjerner.

Kunstvanding er muligt

Sidste års lange, varme og tørre sommer i Europa har stillet krav til vinbøndernes arbejde i marken. I EU er det op til medlemslandene at afgøre, om kunstvanding skal være tilladt i vinmarkerne, og adskillige hede og tørre år som 2003, 2005 og 2012 har åbnet forskellige muligheder for, at der kan kunstvandes inden for visse perioder før og efter høsten. I Spanien blev reglerne for kunstvanding lempet allerede i 1996.

Men kunstvanding koster også penge, og i en så tør sommer som 2018 har de ældre vinplanter, som har rødder langt ned i jorden til depoter af vand, en fordel. Det gælder også vinmarker, der ligger i højden; de har gavn af den lavere temperatur om natten og temperaturudsvinget i løbet af døgnet, som forhaler druernes modning og dermed øger muligheden for, at bonden kan høste druer med balance mellem syre, sukker og tanniner.

De sidste spiller sjældent nogen betydelig rolle i en rosé, med mindre vinen er fremstillet som en naturvin, hvor de gængse standarder for eksempelvis rosé ikke altid tages alvorligt.

Sol, varme og vand

Men et er de forhold, som naturen giver vinbonden at arbejde under; et andet er, hvordan hun vælger at dyrke sine vinplanter. Rigelige mængder af varme og solskinstimer er helt normalt i egne som det sydlige Rhône og de fleste vinområder i Spanien, og derfor kan man her se vinplanter, som ikke står på række og bundet op til wirer gennem marken, men i stedet vokser hver for sig, mens planternes skud får lov at ligge hen ad jorden, så bladene kan beskytte druerne mod den nådesløse sol.

Vand kan man ikke trylle frem, men i områder, hvor der ofte er knaphed på nedbør, kan det give vinplanterne en fordel, at de er plantet med større afstand; jo færre planter pr. hektar, jo mere vand (også i jorden) er der til hver plante.

Er naturen bare for gavmild med alt andet end vand, kan vinbonden overveje at høste druerne tidligere, end hun normalt ville gøre. Det kan sikre vinen den syre, som ellers ville skulle tilsættes - især i varme år kan syrejustering være nødvendig for at skabe balance til frugt, sødme og alkohol i vinen. Men er sommeren så varm, at vinplanten lukker ned for fotosyntesen, er det ikke en gangbar løsning at høste for tidligt, for så har druerne ikke nået at modne tilstrækkeligt, og det påvirker både aromaer, syre og tanniner.

2018 Infinitus RoséCosecheros y Criadores, Tierra de Castilla, SpanienH.J. Hansen/Vinspecialisten: 60 kroner (12,5 procent)Tempranillo og cabernet franc. Tæt på skarlagensrød og langt fra de blegeste roséer på markedet. Duften bugner af moden frugt - mørkerøde hindbær og sorte kirsebær og en snert af rabarber med fløde - og tungen mødes af en tydelig syre og en smag med tyngde af anis, hindbær og kirsebær og en drikkeanimerende salt tone i eftersmagen. Lad dig ikke narre af den laveste pris i denne test; det her er rosé med tryk på gaspedalen. Med skruelåg. Fire stjerner.

Lokker til en mundfuld mere

Kun en af de fem vine fra sidste års varme sommer er dog særligt syrepræget - det er vinen fra Matthias Gaul i Pfalz. Den er lavet efter samme metode, som en del roséproducenter i Provence benytter: Man tapper en portion fra mosten til de kommende rødvine og opnår på denne måde to ting: Rødvinene bliver mere koncentrerede (fordi mosten til dem fortsætter udblødningen med alle druerne), og man får en most med en ikke for kraftig farve, som kan gære videre til en rosé.

Godt afkølet vil vinen være fin til mad, hvor den skal skære gennem noget fedme, men drukket alene er den ikke helt så charmerende, som den halvt så dyre Harmonie de Gascogne fra Domaine de Pellehaut. Her er det lykkedes at ramme et harmonisk udtryk og en lækker balance mellem røde bær og en veldoseret syre. Det er en vin af typen, som lokker til en mundfuld mere - og er det ikke en vins vigtigste formål?

Vi kommer i øvrigt ikke udenom, at et par af vinene i dagens test kunne have scoret højere, hvis prisen var lavere. Det gør lidt ondt at se en vin som Gauls rosé prissat til 140 kroner (99 kroner hvis du køber seks flasker), når den i Tyskland sælges for omkring 60 kroner.

2018 Harmonie de Gascogne RoséDomaine de Pellehaut, Gascogne, FrankrigVinens Verden/Godevine.dk: 69 kroner (12 procent)Merlot, tannat, cabernet sauvignon, malbec og syrah. Medium rosafarvet med tæt duft af syrlige hindbær, saft af sprøde, røde æbler, hvide blomster, lidt anis og våde grene. En forholdsvis fyldig vin i munden, primært på grund af en veldoseret syrlighed og en kontrolleret sødme i frugten, som minder om hindbær, røde kirsebær, våde jordbær og ribs med sukker. Lækkert hint af lakridspastil i afslutningen. Og så er der nogle små tanniner, som lige præcis er store nok til at stramme lidt op i mundhulen. God længde i smagen. Med skruelåg. Fem små stjerner.
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.