Kultur

Forlag sletter 'Lille negerdukke' og andre rim fra Halfdan Rasmussen-bog: - Min far var alt andet end racist

Iben Nagel Rasmussen, der er skuespiller ved Odin Teatret og datter af digteren Halfdan Rasmussen, har den seneste tid - forgæves - forsøgt at få Gyldendal til at inkludere alle hendes fars rim i en ny udgivelse. Arkivfoto: Morten Stricker.
Iben Nagel Rasmussen, hvis far var Halfdan Rasmussen, har kæmpet mod ny udgivelse af hendes fars arbejde, fordi forlaget har slettet otte rim med ord som "hottentot" og "neger".

Ryde: Havde Iben Nagel Rasmussen andre planer for sin onsdag, så måtte hun lave dem om. Radio, TV og aviser har kimet hende ned dagen lang.

- Jeg har slet ikke forestillet mig, at denne sag kunne give så megen opstandelse, men jeg synes, det er godt, at det dermed bliver italesat - og på den måde får det den modsatte effekt af det, forlaget oprindeligt ønskede, siger hun.

Gyldendal vil i to nye udgivelser præsentere samtlige Halfdan Rasmussens rim - den første udgivelse hedder "Abrakadabra og andre børnerim" - men otte rim, der indeholder ord såsom "negerdukke" er bevidst udeladt.

- Det, at man går ind og bortredigerer dele af min fars digte, er ikke i orden, siger Iben Nagel Rasmussen, der er datter af Halfdan Rasmussen og i dag bor ved Ryde.

Sammen med sin bror Tom samt Lasse og Martin Spang Olsen, der er efterkommere af Ib Spang Olsen, som har lavet udgivelsens tegninger, har de længe forsøgt at omstøde Gyldendals beslutning.

"Vi har udeladt otte rim, som i dag, mere end 60 år efter de udkom første gang, vil kunne opfattes som racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intentioner," skriver Gyldendal i et forord, som er blevet kompromiset mellem de stridende parter.

De "forbudte" rim

Følgende otte rim er ikke med i udgivelsen:

"To små negerdukker", "Hittehatte hætte-huer", "Rikke", "Nogle øjne er så smukke", "Alle bilerne fra landet", "Negerdukken lille Sam", "Sikken et hus" - og "Lille negerdukke", hvor ordlyd ser herunder...

Lille negerdukke
sover i min seng
sammen med en dejlig
gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine
kære børn til ro,
klappet dem på kinden,
kysset begge to.

Vi er een familje.
Børn af samme jord.
Sov, min sorte søster
Sov, min gule bror!

Spørgsmålstegnet

Men selvom bogen er ude, og familierne sagde god for den, så ærgrer de sig stadig over beslutningen.

- Det er meget, meget langt fra sandheden, at min far skulle have brugt de ord racistisk. Både han og Spang Olsen var humanistiske mennesker, som hele livet kæmpede for de undertryktes rettigheder i alle lande, hvad enten de var gule, sorte eller blå. Men i det øjeblik, at forlaget vælger at fjerne rimene, så sættes der først rigtigt et spørgsmålstegn: Var han nu racist? Det sker i stedet for at lade ordene stå, så forældrene kan forklare, at sådan sagde man dengang. Det var ikke racistisk ment. Der var ikke andre ord, siger Iben Nagel Rasmussen.

Børnerimene skulle i stedet give mulighed for en rig snak om en anden tid mellem forældre og børn, mener Iben Nagel Rasmussen:

- Læser man rimene og se på tegningerne, så skal man virkelig have fantasi for at se, at det har noget med racisme at gøre. Jeg synes, det er langt ude. Dermed mener jeg ikke, at man skal begynde at gå ud og sige "neger" til folk på gaden. Men man skal heller ikke frisere fortiden og historien.

0/0
Kultur

Er det en skraldespand? Ny udstilling åbner på museet i dag

Annonce
Kultur

Hvidbjerg Bank bliver hovedsponsor for ny festival

Kultur

Lokal sanger med på Grand Prix-holdet: En kæmpestor oplevelse

Annonce
Kultur

Sub Festivalen er i gang: - I Holstebro er det sgu cool at være frivillig

Kultur

Se billederne: Onsdagskoncerter indledt med Beatles og Quinee

Annonce
Kultur

Sidste dag med Kentaurlandsbyen

Kultur For abonnenter

Ny bog: Svenske Greta Thunbergs vej til at blive klimaaktivist

De fleste har hørt om 16-årige Greta Thunberg. Den unge, svenske kvinde, som fysisk ligner en lille pige, er blevet verdensberømt, siden hun begyndte sin skolestrejke for klimaet siddende uden for Sveriges Riksdag. Hun har talt i FN, mødt paven og er nomineret til Nobels fredspris. Men hvem er hun - inderst inde? Hvad har formet hende? Og hvad driver hende? Er det egne bekymringer, eller er det snarere forældrene og indflydelsesrige voksne? Det meste af det får man svar på i en ny bog ”Scener fra hjertet - et liv med klimaaktivisme og Aspergers”. Ifølge bogens forside er den skrevet af Greta sammen med far, Svante Thunberg, mor, Malena Ernman, og søster, Beata Ernman. Men den førende stemme er mor Malena, som skriver i jeg-form. Om sig selv, sin mand, og om sine døtre. Bagest i bogen bringes nogle af Gretas taler. Malena har været en feteret operasanger, grandprix-sangerinde m.m. og synger stadig. Faren har været skuespiller, men droppede karrieren, da han og Malena fik døtrene. Den lille familie har været hårdt udfordret af psykiske diagnoser. Malena skriver om sig selv, at hun fik diagnosen ADHD som 45-årig, at far Svante er gået gennem livet som en ”totalt stilsikker parodi på en person med Aspergers syndrom”, men aldrig har fået stillet en diagnose. Det har til gengæld døtrene. Lillesøster Beata har ADHD med træk af Aspergers, OCD (tvangshandlinger og tvangstanker) og ODD (adfærdsforstyrrelse knyttet til ADHD) Greta har Aspergers, højtfungerende autisme og har også været drevet af tvangstanker og tvangshandlinger. Hun er også ramt af såkaldte selektiv mutisme, hvor man kan have fine talefærdigheder i én sammenhæng, men være stum i andre. Da Greta går i 5. klasse holder hun op med at spise, bliver underernæret, men med udsigt til indlæggelse begynder hun langsomt at spise udvalgte fødevarer igen. Det viser sig også, at Greta har været mobbet i skolen, hvor hun er blevet holdt systematisk udenfor.