Annonce
Læserbrev

Forslag til byrådet. Spar på musik, teater, arkitekter og anden kultur

Annonce

Debat: Indtægter og udgifter skal gå hånd i hånd. En læresætning vi alle lærer fra barnsben, og som de fleste af os har nemt ved at opfylde – men sådan er det ikke for Holstebro Kommune. De går nemlig til budgetforhandlinger for 2020 med et forventet underskud på hele 91.200.000 kroner. Ja, du læste rigtigt: 91,2 millioner kroner for 2019! Det er et underskud, der er dobbelt så stort, som det forventede underskud på 45,6 millioner kroner!

Med et sådant underskud, må man da om ikke andet forvente, at kommunen har spinket og sparet på alle tænkelige områder gennem 2019. At man med udsigt til skærpet tilsyn fra staten og en skattestigning har taget dette underskud aldeles alvorligt. Tja, gid det var så vel! Når man dykker ned i detaljerne, er dette underskud aldeles chokerende.

På budgettet for 2019 forefindes en række absurde udgifter og investeringer, der tager penge fra reel velfærd, og giver dem til prestigeprojekter med dertilhørende arkitekter. De seneste to år er der blevet brugt 38,8 millioner kroner på arkitekter. 38,8 millioner kroner! Skattekroner, der kunne være gået til reel velfærd for både børn, unge og ældre, hvor der flere gange er blevet sparet. Holstebro Kommune er altså den kommune Midt- og Vestjylland, der bruger flest penge på kultur per indbygger. Hvordan kan vi være stolte af dette, når vores nære velfærd og økonomi halter? Burde byrådets fornemste opgave ikke være at sikre velfærd frem for prestigeprojekter og årlige donationer på ti millioner kroner til Musikteatret?

Det synes vi i Liberal Alliance, og derfor vil vi selvfølgelig gerne hjælpe byrådet på vej med et par sparingsforslag:

  • Fjern støtten til Musikteatret og musikarrangementer: 19,654 millioner kroner.
  • Fjern støtten til teatre, der sagtens kan drives privat: 18 millioner kroner.
  • Spar 20 procent på kulturbudgettet samt arkitekter: 33,49 millioner kroner.
  • Spar 25 procent på eksterne konsulenter: 23 millioner kroner.

Liberal Alliance kan altså potentielt finde 94 millioner kroner i kommunekassen til at dække det enorme underskud, som kommunen gennem en lang periode har skabt ved at prioritere prestige og kultur over velfærd og varme hænder. Og skulle vi gøre det mere simpelt, kunne der jo frigøres 236 millioner, r hvis bare vi drev vores kommune lige så godt som landets bedst drevne: Vejle.

Så kære byråd – var det ikke på tide at I hoppede ud af Luksusfælden og prioriterede borgernes velfærd først i stedet for at ty til lån og skattestigninger? Ville det ikke klæde en kommune at værne om borgernes velfærd og økonomien, før de værnede om kultur og prestige? Det synes vi i Liberal Alliance, og skulle I have brug for økonomisk rådgivning en anden gang, siger I selvfølgelig bare til.

Kristine Backe Laursen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Kultur

Stor interesse for bandfestival

Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.