Annonce
Danmark

Funding: Venstre bøvler med selvforskyldt ratslør

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Siden Venstre fik ny formand for halvanden måned siden, har der været politisk ratslør i partiet. Tvivl om partilinjen har fået udlændingedebatten til endnu engang at blusse op. Jakob Ellemann-Jensen forsøgte derfor i weekenden at sætte skabet på plads i sin første landsmødetale som formand.
Annonce

Man kan ikke skifte formand for et parti, uden folk stiller sig selv spørgsmålet: Hvad betyder det for den politiske linje? Og kommer der ikke svar på spørgsmålet, skaber det tvivl.

Det er, hvad der er sket i Venstre. Jakob Ellemann-Jensen har siden sit valg til formand haft travlt med efterslukningen af branden i både Venstre og blå blok. Møder med baglandet og forsoningskaffe med de andre partiledere i blå blok. Det er ligesom i førstehjælp. Det første, man gør, er at standse ulykken. Alt andet må vente.

Det er derfor heller ikke blevet til mange politiske markeringer fra den nye formand. Han har ikke givet svar, og det har ført til tvivl. Ikke at folk ikke grundlæggende ved, hvor de har Venstre. Mon dog ikke de gør det? I hvert fald ligger partiet overraskende stabilt i meningsmålingerne. Det politiske ratslør skal findes i de nuancer af holdninger, Venstre selv repræsenterer.

Venstre er ikke et politbureau. Der er meningsforskelle. Både Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen kan være valgt til Folketinget for partiet, og de repræsenterer noget forskelligt.

Inger Støjberg er skeptisk over for mere EU. Det er Jan E. Jørgensen ikke. Inger Støjberg ser symbolpolitikken på udlændingeområdet som en nødvendig værdikamp. Jan E. Jørgensen mener, det er populistisk og alt andet end liberalt. Hvem af de to er Jakob Ellemann-Jensen mest enig med? Det har han reelt ikke fortalt, og det har skabt usikkerhed i Venstres folketingsgruppe.

Og når der er usikkerhed om linjen i et parti, er der risiko for, at det udvikler sig til en magtkamp. Det var det, vi så antydningen til i ugen op til Venstres landsmøde.

B.T. lavede i sidste uge en meningsmåling, hvor 28 procent af respondenterne svarede, at de mente, at alle muslimer skal ud af Danmark. Altså alene fordi de er muslimer.

Inger Støjberg kommenterede i et blogindlæg på B.T. på meningsmålingen. Hun var ikke enig med de 28 procent, men hun kunne godt forstå dem. Hun var også træt af at høre om ”islam mig her og islam mig der”.

Blogindlægget satte straks svingninger i gang i Venstres folketingsgruppe. Det var faldet en række gruppemedlemmer for brystet, at de mente, at hun forsøgte at omfavne de 28 procent. Som så mange gange før handlede konflikten ikke så meget om indhold, men mere tonen og måden, man taler om udlændinge.

Kim Valentin, Fatma Øktem, Jan E. Jørgensen, Anni Matthiesen og Bertel Haarder skrev derfor et debatindlæg, der fredag blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de kaldte det at ville smide mennesker ud af Danmark, fordi de er muslimer for ”racisme i den reneste form”. Inger Støjberg blev ikke nævnt med et ord, men der var ingen tvivl om, at indlægget var møntet på hende - og i virkeligheden også på Jakob Ellemann-Jensen.

Det var i sin essens en efterlysning af, at formanden kom på banen og slog Venstres udlændingepolitik fast. Underforstået satte Inger Støjberg på plads. Gruppemedlemmerne ville ikke acceptere, at næstformandens udlændingepolitiske linje blev partiets.

Kilder i Venstre fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen tog debatindlægget ilde op. Skribenterne blev venligt, men meget bestemt mindet om, at han var valgt på et mandat om at skabe ro i Venstre, og at han havde tænkt sig at slå hårdt ned på fløjkampe. Det er nærliggende at antage, at det var denne opsang, der efterfølgende fik de fem underskrivere til at nægte at uddybe indlægget over for pressen.

Men de lykkedes nu alligevel med deres forehavende. Jakob Ellemann-Jensen kunne ikke lade diskussionen stå åben, han blev nødt til at komme på banen og forsøge at skabe ro. Det brugte han derfor en del af sin landsmødetale til.

- Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed. Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, fortalte han fra talerstolen i Herning Kongrescenter og lagde dermed en smule afstand til Inger Støjberg.

Det er forståeligt, at det har irriteret Jakob Ellemann-Jensen, at den interne diskussion tog fokus fra det, han gerne ville have brugt landsmødet på, men i sidste ende falder det tilbage på ham selv. Han har ikke prioriteret at give sit parti - eller vælgerne for den sags skyld - en fornemmelse af, hvilken retning han vil gå.

Man kan argumentere for, at der er masser af tid til at gøre dette. Vi er kun et halvt år inde i valgperioden. Og det er da også rigtigt. Det er alt for tidligt at udrulle de store programerklæringer. Men Jakob Ellemann-Jensen fandt i denne uge ud af, at der også er konsekvenser ved slet ikke at sige noget.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Tak for alt til de fleste. Og tak til alle for det meste.

Lars Løkke Rasmussen sagde på weekendens landsmøde i Venstre farvel til det parti, han har været formand for i 10 år

- Lad mig sige det sådan, vi havde et slogan engang, jeg tror, det var Anders Fogh, der opfandt det, det er i hvert fald hans stemme jeg bedst kan høre sige det: Venstre ved du, hvor du har. Jeg synes, det var et knaldgodt slogan, men det varer nok lidt, inden jeg bruger det igen.

Jakob Ellemann-Jensen fortalte her i avisen Danmark lidt om, hvad det politiske projekt bliver med ham som formand. Det kræver ifølge ham, at partiet søger tilbage til rødderne. Ikke alt muligt nyt

- Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) afviste over for Altinget, at regeringen vil øge dagpengesatsen

- De nedslidte kan få seniorpension fra 1. januar - som lovet.

Den nye seniorpension træder alligevel i kraft fra årsskiftet. Det kunne Radikale Venstres leder Morten Østergaard fortælle til DR. Partierne bag er enige om en model, hvor kommunerne i en overgangsperiode skal stå for tildelingen, hvorefter ansvaret overtages af staten

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.