Annonce
Kultur

Går du på denne skole, så bliver du noget ved musikken

95 procent af elever bliver ved med at spille musik efter den tre år lange MGK-uddannelse. I Holstebro spiller eleverne i denne sæson på en række forskellige instrumenter, men der er også elever, som studerer sangskrivning og lydteknik. Arkivfoto: Johan Gadegaard
En undersøgelse viser, at 95 procent af eleverne, der tidligere har gået på De Musikalske Grundkurser, fortsat beskæftiger sig med musik. Halvdelen søger ind på en videregående musikuddannelse. Fra politisk hold efterlyses der flere af den slags undersøgelser.
Annonce

Holstebro: Meget kan ske, når man for første gang træder indenfor som elev på en af De Musikalske Grundkurser.

Én ting er dog sikkert med noget nær statsgaranti: Kærligheden til musik kommer man ikke til at miste.

Det er konklusionen på en rapport, der blandt andet fortæller, at 95 procent af eleverne efter endt uddannelse forbliver udøvende på et instrument og deltager i musiklivet.

Halvdelen af eleverne ender også med at gå skridtet videre og søge ind en videregående musikuddannelse.

- Det stemmer fint overens med, hvad vi oplever her i Holstebro, bekræfter Jens Dammeyer Sørensen, leder af MGK Midtvest og Holstebro Musikskole.

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, som blandt 2067 elever i perioden 2008-2017 har gennemført en dimittendundersøgelse. I undersøgelsen spørges der blandt andet, om det er tilstrækkeligt, at "kun" halvdelen søger en videregående musikuddannelse?

- At resten af eleverne drager ud i livet og fortsat bruger musikken er i mine øjne lige så vigtigt, for der er bare ikke plads til, at alle kan optages på musikkonservatoriet. Men så læser de måske til pædagog eller en anden uddannelse, hvor de kan bruge det, de har lært hos os. Eller også bruger de musik i fritiden, siger Jens Dammeyer Sørensen.

MGK

MGK MidtVest hører hjemme på Holstebro Musikskole. Der tilbydes decentral undervisning i Skive, Viborg og Herning. MGK MidtVest er for elever mellem 14 og 25 år, der interesserer sig for klassisk musik, rytmisk musik eller musikproduktion. Uddannelsen varer tre år.

I denne sæson, 2019/2020, har skolen i alt 60 elever (Holstebro = 32, Skive = 8, Viborg = 11, Herning = 9).

22 elever er piger og mest populært er sang (8) efterfulgt af klaver (3) og violin (3).

Blandt de 38 drenge er sang (10) mest eftertragtet efterfulgt af klaver (6), trommer (5) og elbas (4).

Kilde: MGK MidtVest.

Svagheder

Der er otte MGK-centre i Danmark, hvoraf centret i Holstebro er det eneste i Vestdanmark med 60 pladser.

Undersøgelsen har været vist til Fritids- og Kulturudvalget, og udvalgsformand Lene Dybdal (S) er tilfreds med, hvad hun har set - selvom hun også ser muligheder for forbedringer.

- En lille svaghed ved undersøgelsen er, at der ikke deltager så mange elever fra MGK Midtvest i undersøgelsen (- Vi har desværre ikke fået afrapporteret ordentligt, siger Jens Dammeyer Sørensen, red.). Derudover glemmer man, at mange rejser ud for at tage en uddannelse i udlandet. Dem inkluderer undersøgelsen ikke - eller spørger dem hvorfor de vælger at gøre det?

- Men det er interessant at se, hvad vi kan få ud af at investere i unge talenter. Det er endda rigtigt interessant. Skal jeg drømme højt, så kunne jeg godt tænke mig, at Kulturstyrelsen på samme måde undersøgte andre kulturtaktiviteter. Det kunne hos os for eksempel være Dansk Talentakademi for at se, om det har det setup, der bør have, eller om der er potentiale til mere, siger Lene Dybdal.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?