Læserbrev

Ghetto. Ligegyldig leder

Hans Kristian Didriksen. Pressefoto

Debat: Med den sommer vi har i øjeblikket i Danmark kan Mortens Strægaards leder ikke være udtryk for solstik, men det er en af de mest ligegyldige ledere, jeg nogensinde har læst i Dagbladet!

En ny minister, der ønsker at fjerne sig fra den retorik, vi har været plaget af fra de forskellige såkaldte "værdikrigere" i mange år: Paludan, Vermund, Kjærsgaard, Henriksen, Støjberg med flere, skal nu nedgøres af MS!

Det er på tide, at vi får en ordentlig tone i debatten vedrørende de udsatte boligområder! Ghetto er et skrækkeligt ord, som jeg forbinder med store tragedier i menneskehedens tusindårige historie og et ord, der ikke er værdigt i det danske samfund.

Lad os håbe, at den nye regering og den største del af Folketinget vil føre en politik, der stiller aktive krav til alle borgere, uanset hvor de bor i Danmark, krav der bygger på efterlevelse af dansk kultur og danske værdier, men at dialogen foregår på for alle parter anstændig måde!

0/0
Forsiden netop nu
Speedway

Fik frataget finaleløb: Jeg må indrømme, at jeg er rasende

Annonce
Vinderup

Der er sommertravlt i kajakbutikken

Leder For abonnenter

En mavepuster til de frivillige

112

Amok i nat: Stjal teleskoplæsser, spiddede bil og fortsatte ind i anden bil

Annonce
Lemvig For abonnenter

Nordea-fonden siger stop for Lemvig prisen

Navne For abonnenter

Efter hjerneblødning: - Jeg havde aldrig tænkt over, at livet kunne blive ændret så pludseligt

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Annonce
112

42-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

Holstebro

Bedre mobildækning til Sørvad

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: På gensyn om otte-ti år

For et par uger siden så du dem alle vegne. Glade, unge mennesker med huer i alle farver, som vidnede om, at års ungdomsuddannelse var vel overstået. Nu ser du dem ikke mere. Hverken huerne eller de unge mennesker. Huerne er lagt på hylden og bliver måske fundet frem igen i et nostalgisk øjeblik om mange år. Det samme gælder for hverdagen i Nordvestjylland for rigtig mange af dem. Lige nu er de måske på ferie i udlandet eller i fuld gang med et sommerferiejob, som skal polstre økonomien, inden det går løs. Men om få uger er de fleste af dem i gang med næste kapitel i livet. Et kapitel, som byder på studieliv i en af landets største byer. Væk fra Nordvestjylland. Da jeg selv for godt 20 år siden - i øsende regnvejr i øvrigt - tog turen rundt i Holstebro med hestevogn, hvid hue og en solid promille, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg skulle ende med at foretage mig. Dengang fandtes ingen politisk fremdriftsreform som med bonus på karakterskalaen pressede på for en hurtig og effektiv studietid. Jeg havde tid nok. Og jeg havde heller ikke travlt med at komme væk fra området. Men allerede dengang hørte det til undtagelserne. Mange stak af til Aarhus umiddelbart efter studenterfesterne - få valgte København. Jeg endte også i Aarhus, men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skulle hjem igen. Befolkningsudviklingen i Nordvestjylland er ikke direkte skræmmende. Men i mange områder bliver indbyggerne ældre og ældre - og i visse områder er der ligefrem tilbagegang i indbyggertallet. Det gælder for eksempel Struer Kommune. Heldigvis er der gang i rigtig mange initiativer, som skal gøre det endnu mere attraktivt at bo netop her - og ikke mindst initiativer, som skal fortælle om, hvor attraktivt her allerede er. Men den slags preller naturligvis af på de unge med udlængsel, og det er også i orden. Når blot nogle af dem vender tilbage igen. Vi er klar til at tage godt imod dem med trygge forhold, venlige naboer og gode boliger til overkommelige priser. Alt det, vi kender så godt. Tidligere på året var jeg på besøg hos en 9.-klasse på Parkskolen i Struer. En snak om fremtiden afslørede, at klassen ikke rummede en eneste elev, som umiddelbart havde lyst til at bo i Struer. Studier, København og Aarhus over hele linjen. En enkelt gik dog så vidt til at lufte muligheden for at kunne vende tilbage på et tidspunkt. Og lige der er håbet og fremtiden for vores landsdel. Dem, der vender tilbage. Der er selvfølgelig - og heldigvis - også en del af ungdomsårgangen, som bliver her. Nogle har valgt de studier, som findes netop her, og andre flytter i øvrigt hertil af samme årsag. Nogle har afsluttet erhvervsskolernes uddannelse og er nu på vej ud på det arbejdsmarked, som skriger efter deres kvalificerede arbejdskraft. Dem skal vi være ekstra glade for. De er livsnødvendige for de lokale virksomheder, og de er med til at sikre et attraktivt og ungt miljø, som kan lokke flere tilbage igen. Den gode nyhed er, at vi ikke behøver lefle for de unge. Når vi her i avisen taler med tilflyttere - eller tilbageflyttere - så kommer de stort set altid af de samme årsager. Og det er i øvrigt af de samme årsager, at vi andre bor her. Fordi det gode job er her. Fordi kulturlivet og idrætsforeningerne trives. Fordi det hele er tæt på naturen. Fordi naboen er venlig og hjælpsom. Slet og ret fordi her er rart at bo.