Annonce
Lemvig

Mange kommentarer til afvist pølsevogn på havnen: Giv nu plads til styrhuset

Styrhuset står synligt ved Lise og Martin Christensens ejendom på Sandholmvej øst for Lemvig. Det er dog ikke her, dette foto stammer fra. Foto fra ansøgningen
Mange kommenterer på facebook sagen om det afviste styrhus på havnen i Lemvig, og kommentarerne er stort set enslydende
Annonce

Lemvig: Giv nu plads til det styrhus.

Sådan kan kommentarerne på facebook meget kort samles.

I onsdags skrev avisen her om planerne for at placere et gammelt styrhus på havnen i Lemvig og indrette det til pølsevogn. Lise og Martin Christensen fra Fabjerg foreslog at opstille styrhuset tæt på skaterbanen i Lemvig, hvor det kunne fungere som pølsevogn. Det blev dog afvist af politikerne i teknik- og miljøudvalget, der alle vurderede, at styrhuset ikke passer ind i det miljø, der er ved at blive skabt på stedet.

I det hele taget er Lemvig Havn i disse år under så store forandringer, at der allerede ligger faste planer for, hvordan arealerne skal udformes. Det er vedtaget i havneplaner og lokalplaner, og her passer et gammelt styrhus ikke ind - heller ikke selv om det bliver i standsat. Derfor var politikerne enige om, at man ikke på nuværende tidspunkt kan anvise en alternativ placering på havnen i Lemvig.

Den beslutning har dog ført til rigtigt mange kommentarer på avisens facebook-side, hvor politikerne ikke får roser for deres afvisning.

Mette Knudsø skriver: "Fed ide. Og så manes den til jorden af kommunen".

Daniel Per Lauridsen skriver: "Det kunne være fedt, så man kunne bevare lidt historie fra gamle tider, så er der da lidt andet at kigge på end de små lystbåde".

Mads Toldbod Straarup supplerer med ordene: "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok".

Og Jette Marcussen konstaterer kort og godt: "Øv, det kunne blive godt. Vi mangler det i Lemvig".

Omkring et halvt hundrede mennesker har kommenteret direkte på avisens facebookside eller på de sider, hvor artiklen er blevet delt. Faktisk er Paul Paulsen ret alene om at forstå politikerne. Han skriver: "Jeg kan godt forstå Lemvig kommunes synspunkt. Den passer ikke ind ved skaterbanen. Men der må kunne findes en anden placering. En skam den er så stor, ellers kunne den være ved Ingo, der hvor Oscars pølsevogn var engang. Der skal formentlig rives et hus ned i Havnegade. Er der plads her?? Det er ikke nemt at passe ind i næsten færdige projekter. Fortsæt med ideer. Det kan måske lykkes."

Andre har også støttet forslaget om at placere styrhuset ved Ingo, mens andre anbefaler at flytte styrhuset til Struer og forsøge her.

Mere end en pølsevogn

De mange kommentarer får dog ikke formanden for teknik- og miljøudvalget, Steffen Damsgaard (V) til at ændre holdning.

- Men jeg vil da gerne forklare, hvorfor sagen er vanskelig. Et styrhus er jo ikke blot en pølsevogn i gængs forstand, som ville være lettere at placere ind i et miljø. Måske kunne man endda prøve sig frem, hvis man skulle finde den rette placering. Men her taler vi om en fast bygning på 55 kvadratmeter og 5,5 meter høj. Den vil ikke være flytbar, men skal betragtes som et spisested i form af en restaurationsbygning. Det er en helt anden opgave, og derfor vil det være forkert blot at betragte den som en pølsevogn. For det er det ikke, siger han.

Samtidigt står han fast på, at nye bygninger skal passe ind i de omgivelser, der er ved at blive bygget op i forbindelse med renoveringen af Lemvig Havn.

- Vi vil gerne arbejde med elementer, der kan spille sammen med det maritime miljø. Derfor har vi netop fastholdt beddingen og bevaret mulighederne for joller i havnen. Det viser, vi gerne vil udvikle havnen, men denne sag handler om en hel bygning. Det gør det svært at passe ind, siger Steffen Damsgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.