Holstebro

Google Street View-bilen optager i Holstebro: Sådan reagerer folk

Google Street View-bilen, her set i Lystanlægget i Holstebro, har den seneste tid huseret i Holstebro og omegn med nye samt genopfriskede optagelser. Efter optagelserne skal ansigter og nummerplader sløres, så der kan nemt gå omkring et halvt år, inden man kan se bllederne online. Foto: Johan Gadegaard
Opgaven lyder egentlig bare på at følge en rute, men interessen for Google Street View-bilen er så markant, at visse optagelser må tages om, siger chauffør.

Holstebro: Har man det mindste kendskab til Lystanlægget i Holstebro, så har man nok ikke været nede ad den vej, der fører til Lægaard Mølle og Malerhuset.

Med en mølle i forfald gemmer der sig ingen idyllisk plet for enden af grusvejen, og folk bliver derfor væk. Det var indtil ildsjæle de seneste år begyndte at istandsætte Lægaard Mølle, og det er også i denne sammenhæng, at avisen denne dag er på besøg, ganske uforstyrret, indtil en bil helt usædvanligt kommer knasende hen over gruset.

Det er Street View-bilen; Googles lille bil der med et kamera på taget gengiver verden, så man kan placere sig næsten hvor som helst og med egne øjne se, hvordan der ser ud i enhver krog af London, Livorno - eller nu også Lægaard Mølle.

Der går dog seks måneder, inden man vil kunne se på de færdigredigerede billeder, bilen har optaget i Holstebro og omegn den seneste tid, fortæller bilens chauffør, der foretrækker at være anonym (navnet er redaktionen bekendt). Det samme kan siges om bilens færd. Google ser gerne, at man først beretter om dens rejse rundt i Holstebro, indtil den er væk igen.

- Dronningen er vigtig, men Google-bilen...den bliver aldrig overset, forklarer chaufføren om folks interesse.

Så snart den farvestrålende bil øjnes, så vinkes der, laves grimasser, og det der er værre. Bliver reaktionerne for voldsomme eller opfindsomme, så må optagelserne tages om.

- Jeg var i Thorsminde en dag, og her nåede en person at klatre op i en lygtepæl, da vedkommende så bilen. Jeg kunne ikke gøre noget, så det billede kommer med på Street View. I Søndervig kunne jeg næsten ikke komme frem for betonklodser, så der kommer jeg nok igen, siger chaufføren, der også kan berette om nye tiltag: Med en cykeltrailer kommer Street View nu også ud til steder som naturparke, slotte og stier, hvor biler ikke har adgang.

Inde i bilen fortæller en skærm, hvor der skal køres, og hvor der er kørt. I Danmark kører der fire biler rundt, men det er ikke et helårs job.

- Om en måned står solen for lavt til, at vi kan få ordentlige optagelser, siger chaufføren.

Sådan bliver billederne til

Her er ifølge Google fremgangsmåden, når Google Street View skal blive til:

TRIN 1
"Først skal vi køre rundt og fotografere de steder, der skal vises i Street View. Vi holder nøje øje med en lang række faktorer, herunder vejret og befolkningstætheden i de enkelte områder for at finde frem til, hvor og hvornår vi kan indsamle de bedst mulige billeder."

TRIN 2
"For at matche hvert billede med den relevante geografiske placering på kortet kombinerer vi signaler fra bilens sensorer til måling af GPS-data, hastighed og retning. Det giver os mulighed for at rekonstruere bilens nøjagtige rute og endda vippe og justere billeder efter behov."

TRIN 3
"For at undgå huller i 360°-billederne tager tilstødende kameraer overlappende billeder, som vi så sætter sammen til et enkelt 360°-billede. Vi benytter derefter særlige algoritmer til billedbehandling for at mindske "syningerne" og skabe glidende overgange."

TRIN 4
"Hastigheden, hvormed bilens tre lasere reflekteres i overflader, viser os, hvor langt væk en bygning eller et objekt er, og gør det muligt for os at konstruere 3D-modeller. Når du bevæger dig til et område i det fjerne, afgør 3D-modellen, hvilket panorama der skal vises for det pågældende sted."

Kilde: Google.com

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.