Læserbrev

Græm Kær. Brug for kreative visioner

Annonce

Debat: For at skrive en lille pamflet om det, havde jeg den glæde at samtale med den tidligere sognerådsformand for Husby Sogn Jens Andersen om, hvorledes lokalplanen for Vester Husby blev til. Det krævede dengang mod og visioner! Dengang i 1960’eren var der lodsejere, som ønskede udstykning, der kunne maksimere det økonomiske udbytte. En visionær lokalplan blev som den første i Danmark vedtaget i 1964, men allerede efterlevet fra 61. Resultatet er en ferieoase, som er enestående i Europa. Plads, ro og mørke. ”Pas nu godt på det!” var det sidste Jens Andersen sagde til mig før han døde.

Da Husby Strandenge skulle etableres, så planen god ud. Men hvad skete? - Konsortier købte mange grunde og byggede meget store udlejningshuse. Vedtægterne overholdes ikke og flest huse benyttes stort set som hotel: forlængede weekends med kortklubben o.l.. Hvor meget omsætning generer de? - Ingenting. De har mad og øl med hjemmefra. Kun få af husene er bygget af lokale håndværkere, og ejerne er da slet ikke skattehjemmehørende her. Så de reelle turistindtægter her er små.

Men tallene for overnattende tæller for en politiker og en sælger, der ikke går ind bag tallene. Det er få penge, der genereres lokalt derfra. Og sådan kan det nemt gå med det skitserede Græm Kær?

Selvfølgelig er der grundskatter. For de 67 foreslåede feriehuse beløber det sig til vel sølle 800 tusinde kroner årligt. Der skal kloakeres og det vil koste Vestforsyning, som er kommunen, små 5 millioner kroner ud over ejerbidrag. Området er vådt og afledningsrøret ned til Halkjærs Hjørne er i en elendig forfatning og har ofte været groet godt til. – Der var planer om en stor afvandingsgrøft skråt ned igennem Vester Husby for at løse problemet! Også Husby Strandenge stod under vand, anbragt som det er i tidligere ”Dommersø”, trods meget dybe grøfter. Men selv med grøfter kan vandet måske dårligt nok komme væk fra Græm Kær? Og grundejerforeningens grøfter er ikke led i afvanding.

Hvis Holstebro Kommune nu i stedet købte jorden af lodsejerne for gængs pris for sølle landbrugsjord – eventuelt bytte – så koster det 8 millioner kroner. Placer de ti ejendomme, der kan accepteres, strategisk rigtigt og sælg dem for 800 tusinde kroner stykket. Så er de 8 millioner kroner hjemme og det øvrige areal kan naturgenoprettes i henhold til både nationale planer og lokal strategiplan. Og politikerne og lodsejerne kan glæde sig i mange år over deres vision.

Desværre viser min erfaring at jeg har svært ved at stole på at Holstebro Kommune er i stand til at sikre restriktive vedtægter om beplantning, hegn, terrænændringer m.v.. Derfor bør Græm Kær gentænkes af personer med mod, kreativitet og visioner til at gå imod det sædvanlige, så man ikke blot siger ja til en automatisk masseudstykning.

Niels Sandgaard, gammel formand, foreslår en alternativ løsning for udstykningen i Vester Husby. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.