Struer

Gratis psykologhjælp på vej til unge

Nyt tiltag skal gøre det lettere for unge i Struer at få taget psykiske problemer i opløbet. Arkivfoto: Torben Christensen/Scanpix

Det bliver fra foråret muligt for 15 til 18-årige i Struer Kommune at modtage terapeut- og psykologhjælp på kommunens regning.

Struer: Børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune blev onsdag orienteret nærmere om et af de resultater, som kom ud af budgetaftalen for 2019 og frem til 2022.

Byrådet har i den aftale valgt at afsætte penge til gratis terapeut- og psykologhjælp for unge i aldersgruppen 15-18 år. Det har politikerne i de næste fire år, og der er derfor i 2019 afsat 150.000 kroner til initiativet samt 300.000 kroner i hvert af de tre følgende år.

Den gratis terapeut- og psykologhjælp er et forebyggende, anonymt og åbent tilbud, som ifølge orienteringen til de lokale politikere skal imødekomme unge mennesker med lettere mentale helbredsproblemer.

Tilbuddet skal være en hurtig og direkte vej til kvalificeret hjælp, og der gives op til fem samtaler ved en privatpraktiserende psykolog eller psykoterapeut.

- Det her er at finde højt på vores dagsorden, og jeg tror på, at der er et behov. Nogle af de kommuner, som har sat lignende tiltag i gang, har i hvert fald profiteret af det, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget Peter Vestergaard (R).

Det her er at finde højt på vores dagsorden, og jeg tror på, at der er et behov. Nogle af de kommuner, som har sat lignende tiltag i gang, har i hvert fald profiteret af det.

Peter Vestergaard (R), formand for børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Det er en start

Formålet med indsatsen, som bliver sat i gang i andet kvartal i år, er, at unge kan henvende sig og få hjælp, inden udfordringerne vokser sig for store.

Forventningen er, at de, der henvender sig, bliver bedre rustet til at klare både de aktuelle udfordringer samt dem, de senere i livet vil møde.

- Vi håber, at man får skabt et grundlag for, at unge kan få taget det i opløbet, så det ikke ender i for eksempel skolevægring og fravær, siger Peter Vestergaard.

Indsatsen skal bidrage til, at færre unge udvikler mere alvorlige psykiske problemer, der på sigt kunne forhindre dem i at gennemføre en uddannelse og indtræde på arbejdsmarkedet.

- Det her er en start, og så må vi tage en vurdering af, hvordan det ser ud, og hvor stor søgningen er. Det er jo svært at vide, hvad det konkrete behov er, inden vi har fået sat det i gang, fortæller Peter Vestergaard.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.