Læserbrev

Høfde 42. Hvis ikke der kommer handling bag de politiske ord nu, så kommer det aldrig

Annonce

Debat: 300 kilometer vest for de bonede gulve på Christiansborg, ligger giftdepotet Høfde 42 depotet, i strandkanten ud til Vesterhavet - kun een kilometer fra leverandøren (Cheminova) af giften i depotet.

Ingen har tidligere ville kendes ved Høfde 42 depotet.

Men nu, efter 60 år uden ejer, er Høfde 42 depotet overtaget af den danske stat, via Miljøminister Lea Wermelin.

Vi havde symbolsk bogen ”Fisk kan ikke tale” med til Slotsholmen, hvor vi den 17. september besøgte den nye miljøminister, Lea Wermelin, for at aflevere bogen (depotet) og forklare om vore bekymringer ved depotets placering i strandkanten ud til Vesterhavet.

Vi fik en fantastisk modtagelse og der blev lyttet, både fra miljøministeren og hendes tre rådgiver. Vi blev enige om et ministerbesøg på åstedet, når kalenderen tillod det.

Vi kan kalde det en symbolsk handling, men dog en tilkendegivelse af at den nuværende regering kan se, at situationen er uholdbar.

Regeringen (S) og dens støttepartier (SF+RV+EL) indgik efter valget et forståelsespapir, hvor de vil efterleve Vandramme-direktiverne (2027), hvor generationsforureningerne på Harboøre Tange hører ind under – lange udsigter.

Der skrives også: ”Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger”.

Skal regeringen nå de store generationsforureninger inden 2027, skal de i gang i denne finanslovforhandling (2020).

Når vi i det vestjyske prioriterer, så sætter vi ting højt på - to-do-listen. Når vi håndterer dem, gør vi klar til at gå i gang - og når vi renser, er processen i gang.

Det burde ikke være til at misforstå, men det er jo politik.

Nu ordner man ikke det, man har haft 60 år til at forberede i et snuptag, blot fordi det bliver noteret i en hensigtserklæring (forståelsespapir). Der er også mange andre ting i gang – Krüger og Fortum er i gang. Krüger er endda færdig og kan præsentere nogle fine resultater, Fortum følger om kort tid efter, forhåbentlig med lige så gode resultater.

Det var vigtigt for os at vide, hvor ansvaret for Høfde 42 depotet var - og det har vi fået svar på nu.

Den ligger nu hos regeringen, det fik vi slået fast ved vores besøg hos miljøministeren.

Med forståelsespapiret i tankerne og de kommende finanslovforhandlinger i sigte, vil jeg vove den påstand, at hvis ikke der kommer handling bag de politiske ord nu, kommer det aldrig.

Ansvaret ligger hos regeringen og de tre støttepartier.

Vil de vise handling, nu hvor både Krüger og Fortum kan løfte opgaven, så er det nu.

Benytter de ikke den mulighed og udskyder en oprensning - endnu en gang - er vi lige vidt.

Så kan regeringen lige så godt fortælle befolkningen på Harboøre Tange, at de skal passe på, når der kommer storm, for regeringen vil ikke investere i en fjernelse af vores giftige affald.

Ansvaret er placeret, og det er nu op til regeringen (S), hvorvidt depotet skal fjernes, eller det skal forsvinde i havet i form af en udsivning eller på en gang i en storm.

Vi kan i Høfde 42-gruppen ikke komme videre med Høfde 42 depotet.

Enhver udskydelse af en oprensning af Høfde 42 depotet, må betragtes som et NEJ til en oprensning.

Cheminovas giftdepot ved Høfde 42. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.