Annonce
Læserbrev

Høfde 42. Lad være med at bruge vores egn som kemisk losse- og legeplads for resten af Danmark

Annonce

Debat: Kære Miljøminister Lea Wermelin,

Hvis ikke formålet med de to forsøgsprojekter ved Høfde 42 depotet på Harboøre Tange, er, at depotet skal renses op, hvad er så formålet?

Det har måske aldrig været planen, at Høfde 42 depotet eller de andre generationsforureninger skulle fjernes?

Høfde 42 depotet blev i 2007 uofficielt udlagt til forsøgsområde af Lemvig Kommune, Amt/Region og Miljøstyrelsen - og det er der endnu ikke ændret et komma ved siden.

Det der trigger hele denne sag om generationsforureninger er, at man bruger illusionen om: En nær forestående oprydning af Høfde 42 depotet, hvis forsøgene lykkedes.

Lokalbefolkningen på Harboøre Tange og den øvrige del af den danske befolkning kan så leve i den tro, at der virkelig skal ske en oprydning – derved kan man (regionen, Fortum, Cheminova og kommunen) få arbejdsro, mens forsøgene står på – for derefter (storpolitisk – regeringen, altså dig; miljøministeren) at lukke det hele ned igen (som i 2013), hvilket vi vil se de næste måneder eller halve år.

Efter at røgen så har lagt sig, vil vi på Harboøre Tange opdage, at vi har fået endnu en forurenende virksomhed til området.

Man skal være meget naiv, hvis man tror Fortum skrotter sit anlæg til 10 millioner kroner (1/3 statsmidler) efter kun seks måneder.

En af Fortums store kunder er FMC-Cheminova, det har derfor - og højest sandsynligt - været et led i Fortums fremtids strategi, at bruge forsøgsprojekterne til at etablere sig på Harboøre Tange.

Hvis formålet med placeringen af Fortum på Harboøre Tange/Rønland, også havde været at servicere Cheminova - samtidig med, at Fortum rensede op efter fabrikkens tidligere svineri, som Høfde 42 depotet, Den gl. Fabriksgrund og Rønland, ville jeg ikke kny.

Lad os derfor få en garanti for oprydning, før I placerer endnu mere kemi på Harboøre Tange.

Hvis man kan sin miljøhistorie vil man huske, at fortidens Fortum (Kommune Kemi) i august 1987 også forsøgte at etablere sig med endnu en afdeling af Kommune Kemi på Harboøre Tange.

Hvem er så interesseret i at få mere kemisk industri til området, før der er ryddet op efter tidligere tiders svineri – lokalpolitikerne måske?

Her vil politikerne i Lemvig Kommune juble – vækst og nye arbejdspladser og måske et kødben til Klimatoriet. Selve oprydningen på Harboøre Tange har de ikke vist den store interesse for.

Miljøstyrelsen mener, at Harboøre Tange og Rønland er et udmærket- og endda et ideelt sted for den forurenende industri og dens affald – der bor jo næsten ingen mennesker og det er nær til hav og fjord (artikel juli 2019).

Jeg kan fortælle, hvad jeg ser i min fremtid-kikkert - og skal der placeres andet - eller endnu mere forurenende industri på Harboøre Tange, som politikerne i Lemvig Kommune og Miljøstyrelsen tilsyneladende ønsker, så skal det ske på et oplyst grundlag over for befolkningen på Harboøre Tange.

Hvad med fiskeri erhvervet og turisterhvervet, er de blevet spurgt?

Det er måske naivt at tro, at lokalbefolkningen på Harboøre Tange har nogen indflydelse på det, jeg her skitserer, men det er lusk, hvis man opfører mere forurenende industri på Harboøre Tange under påskud af, at det er forsøgsprojekter, uden at spørge lokalbefolkningen.

Så kære Miljøminister Lea Wermelin, vi elsker også vores land og vores egn. Ryd op efter jer og lad være med at bruge vores egn som kemisk losse- og legeplads for resten af Danmark.

Bjarne Hansen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.