Holstebro

Højspænding: Min lille datter skal ikke vokse op 100 meter fra en luftledning med 400 kilovolt

Familien Sandbæk Steffensen får højspændingsmaster tværs gennem marker og 100 meter fra stuehuset. Her står sønnen Morten Sandbæk Steffensen i det berørte område. Foto: Johan Gadegaard
Der er frustration, og nogle frygter at blive nødt til at flytte, efter Energinet har offentliggjort et forslag til placering af 35 meter høje højspændingsmaster, som skal løbe fra Idomlund vest for Holstebro mod grænsen.

IDOM/Nr. Felding: Der har aldrig været begejstring for Energinets planer om en ny og kraftigere elledning på 400 kilovolt fra Idomlund over Endrup til grænsen - og som skal erstatte en nuværende 150 kV luftledning. Og hvor behovet skyldes transport af el fra kommende vindmøller.

Men skepsis er blevet til dybe frustrationer hos en række beboere på mindre ejendomme i området ved Ringkøbingvej og Hestbjergvej, som nu har udsigt til luftledninger hen over hovederne.

- Det her er vores paradis, hvor vi har boet i 45 år. Hvis ledningen kommer hen over vores have, vil vi ikke bo her, og samtidig vil det være næsten umuligt at sælge, siger 79-årige Poul Dissing, der sammen med hustruen Birthe bor på en lille ejendom syd for Ringkøbingvej.

Den nuværende luftledning løber cirka 600 meter længere mod øst gennem det militære øvelsesområde.

- Jeg forstår ikke, at det skal slå det her slag uden om det militære område, siger Poul Dissing, som dagligt passer og plejer sit lille sted.

Lidt længere mod syd på Hestbjergvej bor familien Bækstrøm på et tidligere landbrug, og de vil få luftledningen 100 meter fra stuehuset og 60 meter fra et helt nyt lysthus med udsigt til mark og natur.

- Jeg er chokeret over, at man vil genere så mange beboere her på vestsiden af øvelsesområdet og i et naturområde. Man kunne grave ledningerne ned i stedet, og så ville det ikke genere en sjæl, siger Henrik Bækstrøm.

- Jeg har hele tiden forventet, at de vil grave den nye ledning ned i det militære område, og hvor man vil slippe for at betale erstatning. Kan det ikke lade sig gøre, så vil vi lodsejere godt lægge jord til en nedgravet ledning, siger Henrik Bækstrøm.

Nogle af naboerne har været i kontakt med militæret, som, de har forstået, også foretrækker en nedgravning.

- Det vil være en fordel at slippe helt for luftledninger, når de har øvelser med helikoptere, siger Henrik Bækstrøm.

Henrik Bækstrøm med datteren Erika på armen, hustruen Gitte og sønnen Emil er alle glade for deres sted på landet og i naturen ved Hestbjergvej. Men hvis der kommer store højspændingsmaster her i baggrunden, blot 100 meter fra huset, er de klar til flytte. Foto: Jens Kirk

Vil skåne datteren

Han og hustruen Gitte har datteren Erika på halvandet år.

- Hun skal ikke vokse op med en luftledning godt 100 meter fra børneværelset, siger Henrik Bækstrøm, som undrer sig over valget af luftledninger, hvor der bor mennesker - mens der kommer jordledninger gennem naturområdet ved Præstbjerg og ved Skjern Å længere mod syd.

- Der bliver taget mere hensyn til naturen end til vi mennesker. I landbruget og i industrien er vi pålagt at bruge den bedst tilgængelige teknologi, og her er det kabler. Men det er staten åbenbart ikke, siger Henrik Bækstrøm, der er afdelingsdirektør hos Tican-slagteriet i Thisted.

- Det er dyrere med kabel, men så vil de spare en masse penge i erstatning til 12-15 huse i området, siger han.

Sammen med naboen Anders Christensen har han rejst 12 hektar skov for at skabe mere natur i området.

- Jeg er træt af det. Det er urimeligt, at det vil placere en luftledning, når der er mulighed for at lægge kabel i stedet. Og så kan vi leve med det, siger Anders Christensen, som har boet 37 år på Hestbjergvej, og ifølge forslaget får den nærmeste luftledning cirka 100 meter fra huset.

Udsigt til bøvl og gener

De foreslåede luftledninger kommer også hel tæt på det moderne Mølbak Dambrug, og den tilhørende forpagterbolig er blot 50 meter fra ledningerne.

Også Birthe Steffensen og Ejgil Sandbæk er træt af udsigten til en luftledning blot 100 meter fra ejendommen på Hestbjergvej, hvor de har boet i 20 år.

- Det er noget skidt. Jeg er træt af at skulle bo så tæt på luftledningen. Ovenikøbet vil en maste stå på en bakke i forhold til huset, og det gør det endnu værre, siger Birthe Steffensen.

Parret forpagter deres jord ud til en landmand.

- Det vil give en masse bøvl med master midt i marken, når jorden skal passes. Vi vil foreslå, at masterne kommer til at stå i markskel - eller allerhelst i skel ind til det militære område, siger Birthe Steffensen.

Den nuværende luftledning går gennem det militære område. Naboerne mener, det vil være en bedre løsning for alle - både militæret og dem, hvis det kommende 400 kV kabel bliver gravet ned i jorden - og helst gennem det militære område. Foto: Jens Kirk

Håbet og frygten

Det er første gang, de har set et forslag til en endelig placering af master fra Energinet.dk. Det er dog en forhøring, hvor naboerne er indbudt til et dialogmøde med Energinet i næste uge - og hvor de har mulighed for at komme med indsigelse, inden der kommer et endeligt forslag.

- Vi vil snakke sammen med naboerne om en fælles indsigelse, siger Birthe Steffensen, som også frygter, at naboen ikke vil kunne sælges med elmaster så tæt på.

Et spørgsmål tynger hos naboerne: Spørgsmålet om der bliver fundet en løsning - eller de ender med at flytte fra et sted, som de holder af.

Familien Bækstrøm vil ikke blive boende med luftledninger over hovedet.

- Vi er flyttet herud, fordi vi gerne vil bo på landet - og samtidig ude i naturen. Hvis luftledningerne kommer, må vi se, om vi kan finde et andet sted, siger Henrik Bækstrøm.

Pensionisten Poul Dissing prøver at overbevise fruen Birthe om, at de skal være optimistiske.

- Når luftledningen kommer så tæt på, så håber jeg, at de køber hele ejendommen. Ellers må erstatningen være så stor, at det dækker prisen, så vi kan finde et andet sted at bo, siger Poul Dissing.

- Min datter skal ikke vokse op med en luftledning godt 100 meter fra børneværelset, siger Henrik Bækstrøm, som er dybt chokeret over planerne om luftledninger tæt på huset. Foto: Jens Kirk
Her kan man se, hvordan luftledningerne ifølge Energinets forslag kommer tæt på en række ejendomme i området ved Hestbjergvej - og også meget tæt på Mølbak Dambrug. Ill.: Energinet.dk
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.