Livsstil

Haven bestemmer aftenens menu

Anemette Olesen bruger ukrudt i sin madlavning, fordi de giver smag og næring. Hendes bog "Spis dit ukrudt" er netop udkommet i syvende oplag i en ny opsætning. Arkivfoto: Lars Rasborg
Det er 33 år siden, Anemette Olesen udgav kogebogen ”Spis dit ukrudt”. Dengang var hun grøn pioner, i dag er hun en del af en trend, hvor bæredygtig, nærende og lokal mad er i centrum. Og kogebogen om ukrudt-urterne er netop udkommet i syvende oplag.
Annonce

Skvalderkål, brændenælde og mælkebøtter. Kodriver, kløver og katost. Seks ukrudtsplanter ville de fleste tænke. Men Anemette Olesen har i over 30 år brugt de danske urter, der vokser vildt i haver, skove og parker til at tilberede næringsrig og velsmagende mad.

Mangler hun persille, plukker hun i stedet skovsyre og fuglegræs. For årstiderne og hendes have bestemmer aftenens menu.

- I de 30 år, hvor jeg har dyrket have, har jeg kastet mange penge efter planter, som jeg gerne ville have. Men det er ikke altid, at de havde lyst til at vokse her. I stedet er der kommet andet til. Der er ingen snorlige gange, og de selvsåede bladnælder og andre ukrudtsplanter får lov til at brede sig. Skvalderkål og brændenælde vokser, hvor de gerne vil. Det er et stort spisekammer, og jeg ved, at der altid er noget grønt at hente derude, siger hun.

I 1986 udgav hun bogen ”Spis dit ukrudt” for første gang. Nu kommer den i syvende oplag med urter, som de fleste kender, og bliver kaldt en nyklassiker. Men den har også med tiden skrevet sig ind i en trend af bæredygtig, grøn, lokal mad.

- Der er en klar tendens til, at man tænker i lokal mad, for jo mere lokal, jo mindre spild af ressourcer. Vi frygter alle sammen klimaforandringerne, der er på vej. Men det er også mere naturligt at gå ud i haven eller skoven og plukke det mad, der vokser der, end at flyvemaskiner transporterer grøntsager verden rundt. Det er ikke for at pudse min glorie, men det gør bare, at tingene hænger bedre sammen, siger Anemette Olesen.

Den indstilling til fødevarer er noget, de unge har taget til sig.

- Det er slut med den måde, man tidligere brugte ressourcerne på. Kigger man på den unge generation, er de blevet meget bevidste om, hvordan vi andre har brugt kloden og den regning, vi har efterladt til dem. De anlægger nyttehaver, lader ukrudtet stå, og nogen dyrker endda ukrudt. Det er vigtigt at vide, hvad naturen kan tilbyde. Det giver også en respekt for den. En samhørighed. Og en forståelse af, at vi skal passe godt på den, siger hun.

Det får man, hvis man sanker, som det hedder, hvis man samler urter, frugter, nødder med mere i naturen.

- Der er en glæde ved at genkende urterne og vide, at de har en spiseværdi. Det giver en gåtur i skoven eller haven et formål. Det giver mening, når man samler grønt og bruger det i salater og supper. Man sparer også penge, for det er et gratis kosttilskud af vitaminer og mineraler, siger hun.

Selv bruger hun mest sin halvvilde have til at finde urter til aftensmaden. Men man kan også sanke og samle i byernes parker og skove. Selv ville hun holde sig fra steder med meget bilos eller landmænds sprøjtemidler.

- Bor man inde i byen, hvor der er for meget forurening, må man tage bussen ud i skoven. Men selv i København er urterne populære. Da Irma solgte buketter med skvalderkål sidste forår, blev de revet ned fra hylderne. Ofte handler det om, at nogen tager ansvar og går forrest. Og det har mange af de danske stjernekokke gjort, så folk ved efterhånden, at urterne er spiselige og smager godt, siger hun.

Selv i november er der grønne urter at finde i haven. For eksempel fuglegræs, kløver og skvalderkål, men - foreslår Anemette Olesen - gå efter de friske, spæde skud til madlavning og brug måske de gamle blade til te eller urtesalt.

"Spis dit ukrudt"

"Spis dit ukrudt" er skrevet af Anemette Olesen.

Den udkom første gang i 1986. Den er nu på sit syvende oplag.

Anemette Olesen er tidligere køkkenleder og forfatter til flere kogebøger, samt bøger om køkkenhave, lægeurter, honning med mere. Hun har udgivet over 33 bøger.

Hun er desuden foredragsholder og holder kurser om blandt andet vild mad og kryddersnaps.

"Spis dit ukrudt - naturens spisekammer" er udkommet på Hovedland. Den er på 159 sider og handler om 31 slags ukrudt, og hvordan man bruger dem i madlavningen. Bogen koster 229,95 kroner.

Se mere på anemetteolesen.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.