Annonce
Sport

'Holstebro-modellen' er et enestående projekt: Fire år mere med skole-roning

Søren Madsen for lov til at fortsætte arbejdet med at forme fremtidens landsholdsroere gennem skoleronings-projektet i Holstebro. Arkivfoto: Morten Stricker.
Skoleroningsprojektet som Holstebro Roklub, Team Danmark, Holstebro Kommune og Dansk Forening for Rosport søsatte i 2015 har leveret så gode resultater, at projektet nu er blevet forlænget med fire år.
Annonce

Holstebro: Holstebro Roklub høster i disse år frugterne af det samarbejde, man i 2015 lancerede med skolerne i området takket være et velfungerende partnerskab med Dansk Forening for Rosport, Team Danmark og Holstebro Kommune.

Et projekt, hvor tidligere OL-bronzevinder Søren Madsen den 1. maj 2015 tiltrådte som ny skole- og talenttræner på fuld tid hos Holstebro Roklub, og hvor roklubben blev inviteret ind i skolernes klasselokaler i jagten på nye rotalenter. Siden har programmet, som i dag er kendt som 'Holstebro-modellen', leveret unge landsholdsroere på stribe og medaljer i spandevis.

Og derfor var parterne heller ikke i tvivl om, at projektet skal fortsætte i yderligere fire år.

- Det er et af de projekter, som jeg er meget stolt af, fordi det er ret enestående, at man finder sammen på den måde, både forbund, klub, Team Danmark og kommunen i forhold til at man ønsker at løfte sporten, fordi man ser at der muligheder for at højne niveauet og interessen for sporten [ …]. Det er en succeshistorie, som jeg meget gerne deler med mine kolleger i de andre kommuner, siger borgmester H.C. Østerby i en pressemeddelelse, hvor han også uddeler store roser til projektets tovholder:

- Søren fortjener stor ros, for han er ikke kun en dygtig rotræner, men også en dygtig pædagog og han har forstået at skabe en symbiose med de unge mennesker ikke kun til gavn for skolerne, men også miljøet i og omkring Holstebro Roklub.

Tankerne om en ny tilgang til talentrekruttering og talentmiljø går helt tilbage til 2006, hvor Holstebro Roklub og Dansk Forening for Rosport begyndte at føre samtaler om, hvordan fremtiden skulle se ud.

- Vi kunne alle se, at det kendte foreningsliv var på tilbagegang, og vi kunne se, at de lande, der havde succes havde et meget tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Vores DNA i Holstebro er kaproning og det ønskede vi at bevare. Vi ønskede at stræbe efter at bevare eliteroningen. Vi vil lave roning fra skoletiden ind til man eventuelt kan komme i betragtning til seniorlandsholdet og det er cirka en 8-10 års periode. Og det er årsagen til at kontakterne med skolerne kom op at stå, fortæller kaproningschef Freddy Quist.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.