Danmark

Horror er et hit i efterårsferien: Vi opsøger gys og spænding

Med over 8000 skræmte gæster om året er Dystopia en af landets største afholdere af horrorbaserede, interaktive events. Foto: Mads Hansen
Gyserindustrien i Danmark vokser, og vi vil gerne betale for at blive skræmt. Det oplever horror-temaparker, en forfatter og landets førende gyserforsker, Mathias Clasen.
Annonce

Gys: For nogle er efterårsferien en tiltrængt pause, der tilbringes med hyggelige brætspil og varme drikke indendøre. For andre er den en oplagt mulighed for at opsøge gys og gru og tilmed betale for det. Uhyggelige gåture, hjemsøgte parker og skræmmende huse har kronede tider i øjeblikket, lyder det fra landets førende gyserforsker, Mathias Clasen.

- Der er bestemt vækst inden for industrien, dels inden for horrorfilm men også interaktive oplevelser som for eksempel haunted houses (hjemsøgte huse eller spøgelseshuse, red.). I Danmark er der kommet meget mere af den slags inden for de seneste fem år. I dag har de fleste forlystelsesparker Halloween-indslag, og der findes adskillige deciderede haunted houses i landet, siger han.

Et af de steder, man mærker den stigende efterspørgsel, er hos Haunted Park i Kauslunde på Fyn, hvor 130 skræmme-skuespillere fremkalder skrig og gys i det gamle savværk.

- Besøgstallet fordobler sig næsten hver gang, når man kigger på sidste års besøgende samme dag, fortæller Allan Rosdal, tovholder for Haunted Park.

Det er ikke alle, der kan gennemføre gyserlabyrinten hos Dystopia. Foto: Mads Hansen

Sult efter mere gys

Også hos Dystopia Entertainment i Vejle oplever man en stigende efterspørgsel på uhygge og forskrækkelser.

- Vi oplever en kæmpestor og voksende interesse. Interessen har været stigende hvert år, siden vi åbnede for seks år siden, men specielt i år bliver billetterne hurtigt udsolgt, siger Jonas Vázquez Bøgh, der er projektleder ved Dystopia.

Han tilføjer, at den store interesse i år også skyldes, at temaparken i Vejle er med i tv-programmet "Danmark har talent".

Dystopia har åbent i sit Haunted House hver weekend og laver derudover særlige Halloween-arrangementer. I år er der blot omkring 100 billetter tilbage til resten af sæsonen.

- Vi har måttet sige nej til mange, der har villet have os til at lave arrangementer, fordi vi ikke har tid til at hjælpe. Vi overvejer også at udvide med en ekstra åbningsaften. Det er klart, at når der er så stor interesse, overvejer vi, om vi kan gøre noget for at imødekomme den stigende interesse, siger Jonas Vázquez Bøgh.

Stimulerer urfrygten

Når danskerne i stor stil opsøger skræmmende oplevelser, skyldes det ifølge gyserforsker Mathias Clasen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, at vi finder nydelse ved at blive skræmt. Forskeren peger på, at undersøgelser i USA viser, at 54 procent af befolkningen opsøger og nyder horror, som både kan være film, gyserbøger eller interaktive oplevelser. Han mener, at noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark.

Og der er faktisk en mening med galskaben, når vi betaler for at blive skræmt halvt ihjel af spøgelser og zombier:

- Vi stimulerer et urgammelt frygtsystem, som stammer fra dengang vi levede med store farer. Farer for rovdyr, fra andre fjendtlige mennesker og fra naturen. Frygtsystemet sikrer, at vi får pumpet blod ud i musklerne og hormoner ud i blodbanerne, så kroppen er klar til at kæmpe eller flygte.

- I den moderne verden ligger systemet lidt i dvale, men vi har brug for at holde forsvarsmekanismerne i live. Derfor opsøger vi de følelser ved for eksempel at gå i en horrorpark eller se en horrorfilm, siger Mathias Clasen.

Vi dør ikke af det

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff er forfatter til bøger om "Det okkulte Danmark" samt flere andre bøger om overnaturlige fænomener. Han har et andet bud på, hvorfor nogle er villige til at betale for at få jaget en skræk i livet i deres ferie.

- Der er en ventil i det der. Især i den tid, vi har nu, hvor vi er bange for alt. Vi er bange for mad, bange for at dø. Samtidig er vores verden blevet mere skemalagt, og der er mange løftede pegefingre om, hvad vi må og ikke må. Vi får behov for spænding, og vi vil overraskes.

- Når vi tager til halloween, kan vi få en forskrækkelse uden at dø af det. Ligesom med bungee jumping (elastikspring, red.). Vi får adrenalin og er samtidig forholdsvis sikre på ikke at dø af det, siger han.

Forfatteren oplever ligesom temaparkerne og forskeren, at der er en stor interesse for det okkulte i øjeblikket.

- Jeg har skrevet bøger om det okkulte siden 2101. Med fem-syv års intervaller har jeg kunnet følge med i, om interessen går op eller ned. Lige nu er den helt oppe, siger han.

Besvimer og tisser i bukserne

Selv om interessen for gys og gru er gået op og ned gennem tiden, har den dog altid været der. Men mulighederne for at blive forskrækket har ændret sig markant. Tidligere opsøgte danskerne skræk i spøgelseshuse i omrejsende tivolier. I dag er branchen blevet mere professionaliseret, mener forfatteren.

- Det har øget tiltrækningen. Folk bliver mere bange i dag, fordi der er skruet op for effekterne, og der er kommet bedre teknik. Jo mere virkelighedstro, det bliver, jo mere forskrækkede bliver folk, siger Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff, der på trods af den større forskrækkelse stadig mener, at det kan give folk et afbræk i dag.

- Bagest i din hjerne ved du godt, det er løgn, for du har lige givet 100 kroner for at komme ind, siger han.

Gyserforsker Mathias Clasen har undersøgt Dystopia i Vejle, hvor over 8000 gæster i løbet af et år betaler for at blive skræmt. Så skræmt, at fire-fem procent af dem slet ikke gennemfører. De fortryder, og nogle besvimer eller tisser i bukserne af skræk, oplyser forskeren.

Alligevel mener Mathias Clasen også, at det kan være positivt at blive skræmt i ny og næ.

- Man kan sammenligne det med en bil, hvor man får tjekket, om airbaggen virker, selv om man sandsynligvis aldrig får brug for den. Man kan sige, at man kalibrerer sit frygtsystem, siger Mathias Clasen.

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff mener dog ikke, at de uhyggelige oplevelser er for alle.

- Man skal nok tænke på sit helbred, og hvis man har dårligt hjerte, skal man ikke gøre det. Men den her slags ting finder sit eget leje. Man ved godt, om man er til det eller ej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.