Holstebro

Godt gang i økonomien: Husene bliver dyrere i Holstebro og Struer - men billigere i Lemvig

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse er steget de seneste fem år i Holstebro. Arkivfoto: Martin Ballund / Ritzau Scanpix
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Holstebro har passeret 10.000 kroner. Dermed er kommunen nu en af 59 kommuner, hvor prisen er over de 10.000 per kvadratmeter. I Lemvig falder kvadratmeterpriserne fortsat.
Annonce

HOLSTEBRO: Både i Struer og Holstebro er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse steget. Det er et tegn på, at der er godt gang i økonomien, ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.dk.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Holstebro er nu på 10.293 kroner mod 9.723 kroner i 2014, viser undersøgelsen. I Struer Kommune er kvadratmeterprisen steget til 7.421 kroner, mens den er faldet til 5.302 kroner i Lemvig Kommune i juni måned.

- Hele boligmarkedet har fået et mærkbart løft henover de seneste år. Der er mange parametre at måle aktiviteten på, men salgsprisen er den primære indikator for, hvor godt det går, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

Den positive prisudvikling er ifølge boligsiden et tegn på, at hele markedet nyder godt af den lave rente og det økonomiske opsving.

Holstebro Kommune er dog ikke den eneste kommune, som nu er blevet en del af det selskab, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu har passeret de 10.000 kroner. Der er i alt 59 kommuner i Danmark, hvor kvadratmeterprisen er over 10.000 kroner mod 43 for fem år siden.

Gentofte har største løft

Det er både kommunerne i top og bund, der har fået et løft i prisniveauet, men den største stigning i kroner er sket i Gentofte Kommune. I den nordsjællandske kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget mere end 10.000 kroner på fem år, viser undersøgelsen.

Køberne i Gentofte Kommune måtte i gennemsnit give mere end 45.000 kroner per kvadratmeter i juni.

- Kommunerne i toppen har i kroner og ører oplevet det største prisløft. Det betyder også, at der på fem år er kommet en større afstand mellem top og bund. I 2014 lød forskellen på 32.785 kroner, mens den i dag er på 41.266 kroner, siger Birgit Daetz.

- Vi ser dog at prisudviklingen i nogle af de dyreste kommuner flader ud, mens mange kommuner i den nedre halvdel oplever stigninger. Det betyder dog ikke, at vi nogensinde kommer i nærheden af en udligning, fortsætter Birgit Daetz.

På markedet for sommerhuse er priserne også steget. I juni betalte køberne i gennemsnit 16.212 kroner per kvadratmeter, hvilket er 1,7 procent mere end for et år siden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.