Annonce
Kultur

Ikke alle kan få julehjælp: Ny støttekoncert kommer til undsætning

Korleder, sanger og entertainer Ole Jørgensen har indvilliget i at stille op til fredagens støttekoncert. Arrangør Kurt Josefsen har ikke tidligere lavet et arrangement i den stil, men satser på at det bliver en tradition. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Jeg har set nogle af de ressource- og økonomisk-svage folk, og de har brug for hjælp. Derfor kunne jeg ikke lade være med at blande mig, siger initiativtager om fredagens arrangement i Holstebro Kirke.
Annonce

Holstebro: Anne Linnet. Kommer ikke.

Det samme gælder for Stig Rossen.

- Men jeg har spurgt dem begge. Anne Linnet var optaget i år, men sagde at jeg meget gerne måtte ringe næste år igen. Det var det samme med Stig Rossen. Hvor er det sindssygt, siger Kurt Josefsen og smiler.

De to eftertragtede kunstneres dør på klem til en fremtidig julekoncert illustrerer den velvilje, Kurt Josefsen er blevet mødt med, efter han har sat sig for at lave en støttekoncert til fordel for julehjælpen.

- Jeg havde hørt, at der ikke var nok til, at alle kunne få julehjælp. Derfor fik jeg lyst til at lave noget, der kunne give opmærksomhed og støtte, så vi kan give endnu flere mennesker en god jul. Jeg har været forundret og glad for, hvor nemt det har været at samle ind, siger han.

På fredag den 6. december danner Holstebro Kirke ramme om støttekoncerten, hvor sangerne Ole Jørgensen fra Herning og Sigmund Trondheim fra Sørvad (samt X Factor og Melodi Grand Prix) er hovednavnene sammen med talenter fra Holstebros musik- og danseuddannelser.

Koncerten

Fredagens støttekoncert til fordel for julehjælpen begynder på fredag den 6. december i Holstebro Kirke, klokken 19.

Koncerten er gratis.

På plakaten står Ole Jørgensen, Sigmund Trondheim, Daniel Cleman, Liv Asmussen, Lukas Holm Hansen, Ilinca Cutoi-Toft og Martin G. Kristensen.

100 kroner pr. hoved

Gennem flere år har sogne- og korshærspræst Søren Nielsen sammen med Kirkens Korshær samlet ind til og uddelt julehjælpen. Kurt Josefsen gik til Søren Nielsen med sin idé.

- Den tog han imod. Jeg har som vikar haft aftenvagt på forsorgshjemmet Skovvang og set borgere, som bare har det svært; både ressourcemæssigt og økonomisk. De mennesker har brug for hjælp, siger Kurt Josefsen.

Indtil videre er der indsamlet 20.000 kroner i sponsorstøtte, 25.000 kroner i gavekort, et maleri af skuespilleren og kunstneren Frank Thiel bortauktioneres på Odendo.dk ligesom fem signerede bøger af Stig Rossen.

- Vi tjener 100 kroner for hvert hoved, der kommer til støttekoncerten. Jeg håber, at der kommer 200 mennesker. Men dette er kun generalprøven på det, der gerne skal blive en tradition og kun vokse sig større de næstkommende år, siger initiativtageren.

Der er plads til cirka 900 publikummer i Holstebro Kirke.

Sigmund vender for en stund hjem til sin fødeegn, når han bakker op om den gratis støttekoncert. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?