Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Regionsrådformand Anders Kühnau, borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, tager det første spadestik på samme tid. Foto: Johan Gadegaard
Det første spadestik til Klimatorium er taget - et par hundrede overværede begivenheden

Lemvig: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene. Derfor er det tankevækkende, at der er børn, der synger ved ved dette arrangement. Vi skal af den grund gøre os ekstra umage med udfordringerne med klimaet.

Regionsrådformand Anders Kühnau tog udgangspunkt i, at der var børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole, der gav et par eksempler på "Sange til verden", da der var første spadestik til Klimatorium på Østhavnen. Omkring et par hundrede interesserede var mødt frem, da Anders Kühnau sammen med borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard nogenlunde synkront tog det første spadestik til det næste års byggeri af Klimatorium, som står klar til august næste år. Og klimaet viste sig fra den taknemmelige side, da det nøjedes med et par sparsomme regndråber, mens ceremonien foregik.

Herefter havde de tre alle ordet, og det var enige om, at med Klimatorium vil Lemvig komme med i ikke blot lokalt og regionalt samarbejde, men også nationalt og internationalt. Og stolte var de alle tre.

Det er fire år siden, idéen om Klimatorium opstod.

- Det skete, fordi der var nogle mennesker, der blev sat sammen, og som normalt ikke fik talt sammen. De havde en fælles forståelse for udfordringerne med klimaet, og det viser vigtigheden af, at man får dette samspil. Det vil kunne ske på Klimatorium, hvor forsyning, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner og andre vil finde sammen og udvikle løsninger, som vi ikke blot her i regionen vil få gavn af. Det vil man også andre steder, sagde Anders Kühnau, der nævnte som eksempel, at i New Zealand laver man et Klimatorium ud fra forbilledet i Lemvig, og det vil være naturligt, man samarbejder internationalt.

- Her i regionen satser vi på at blive et fyrtårn på dette område. Vi kalder det water-valley inspireret af amerikanske Silicon Valley. Her vil mange parter finde sammen og finde spændende løsninger til gavn for miljøet. Det her er ikke blot en stor dag for Lemvig, men for os alle, sagde regionsrådformanden.

Borgmester Erik Flyvholm tog over og fortsatte i samme bane.

- Det er naturligt, at sådan et Klimatorium ligger her i Lemvig. Her er vi vant til at finde løsninger på klima-udfordringer. det startede med dige- og pumpelaug. Så kom Kystdirektoratet. Vi har stoppet oversvømmelser af købstaden Lemvig med Muren, der har skabt stor opmærksomhed, og hvor andre vil bruge samme ide. Vi er truet af vand på flere sider og samtidig nogle steder fra undergrunden. Men vi har været foran med biogas og vind, og snart også på solceller. Når man sammenligner med den udvikling, vindenergien har skabt med arbejdspladser og forskning her i Vestjylland, skal man tænke på, at potentialet bliver tre gange større med udfordringerne med vand. Derfor er det vigtigt, at vi er med i forreste række, så der kan skabes videnarbejdspladser. Der skal samarbejde spå mange niveauer. Ambitionerne er klare, så derfor er der grund til at være stolt i dag, hvor vi er nået frem til det første spadestik, sagde borgmesteren blandt andet.

Formanden for lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, fortalte om de projekter, der allerede e ri gang for at løse nogle udfordringer fra klimaets side, og hvad man får ud af det lokalt.

- Meget er i gang, men hvis vi skal bevare dette miljø, hvor der nytænkes og samarbejdes, så skal der være et kraftcenter i form af en ikonisk bygning på en flot beliggenhed. Det får vi nu. Bygningen vil skabe udvikling i hele vort område og sikre samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi vil få et udstillingscenter, hvor man kan se, hvad der arbejdes med. samtidig er det også en arbejdsplads for Lemvig Vand og Spildevand, som sad i game lokaler og barakker. Nu kommer man tæt på miljøet, hvor der forskes og laves nytænkning. Vi får vore egne løsninger, og det er forhåbentlig løsninger, som vi kan bringe ud i den vide verden, sagde Steffen Damsgaard, som slog fast, at det ikke bare er starten på et byggeri, men på udvikling i hele området.

Inden man gik over til pølser og rent vand, fortalte arkitekt jan Ammundsen fra arkitektfirmaet 3XN om tankerne og ideerne bag det byggeri, som nu går i gang

- Tegningerne i dag er ikke langt fra de oprindelige skitser, da de har holdt hele vejen igennem, selv om der naturtligvis er lavet ændringer. Jeg vil takke for et godt samarbejde, hvor et ord er et ord, og sådan er det bestemt ikke alle steder, sagde arkitekten, som sidenhen besvarede på spørgsmål fra interesserede på pladsen.

Børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole sang ved ceremonien. Foto: Johan Gadegaard
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.