Holstebro

Inga Kjeldsen modtager fortsat ingen hjælp til indkøb: - De behandler os ikke som mennesker

Inga Kjeldsen har siden september selv klaret alle sine indkøb. Hun meldte sig ud i protest over, at kommunen digitaliserede ordningen. Foto: Morten Stricker
Niveauet af klager har ikke givet anledning til, at udvalget genovervejer indkøbsordningen, men det er Inga Kjeldsen ikke tilfreds med.
Annonce

Holstebro: Det er nu mere end halvanden måned siden, at Inga Kjeldsen i protest afmeldte den hjælp til indkøb, som hun og ægtemanden ellers er visiteret til.

Det gjorde hun, fordi Holstebro Kommune digitaliserede indkøbsordningen, hvilket betød, at hjemmehjælperen ikke længere ville komme hjem til dem og klare indkøbene. Samtidig ville Inga Kjeldsen være tvunget til at skifte købmand - fra Rema 1000 til Super Spar, som hun oplever som værende dyrere.

Men Inga Kjeldsen holder stand og modtager fortsat ingen hjælp til indkøb, også selvom hun har været nede med en slem forkølelse og er kommet galt afsted med sit ben. Hun er rendt ind i en skammel, og såret vil ikke hele.

- Det påvirker os alle sammen. De behandler os ringe. De behandler os ikke som mennesker. Det går mig meget på, at der ingen tryghed er længere. Det gør mig syg. Før var der en tryghed i, at hjemmehjælperen kom - hvis vi ikke selv kunne handle, så var hun der, siger Inga Kjeldsen.

Hun og ægtemanden Steen har selv klaret at få handlet - på deres el-køretøjer - mens naboen har løbet deres ærinder på apoteket.

- Vi kører ud, når vejret er nogenlunde. Men det kan vi ikke, så snart det bliver glat, og der kommer sne, så ved jeg ikke, hvad vi skal stille op, siger Inga Kjeldsen.

Fem klager

Ud over Inga Kjeldsen har cirka 100 borgere tidligere fået hjælp fra en privat leverandør, hvilket ikke længere er en mulighed. Holstebro Kommune kan ikke oplyse, om flere af dem har reageret som Inga Kjeldsen og afmeldt ordningen. Det ville kræve, at kommunen skulle gå alle 100 sager manuelt igennem.

Men kommunen har modtaget fem klager, fortæller Poula Sangill, myndigheds- og kvalitetschef.

- Jeg har forhørt mig i baglandet, og det fungerer meget fornuftigt. Borgerne er stille og roligt ved at vænne sig til det. Cirka en tredjedel ringer deres bestilling ind, mens resten går på nettet og benytter app’en, fortæller Poula Sangill.

Formand Jens Kristian Hedegaard (V) har talt med flere af de ældre, som har klaget.

- For nogen har henvendelsen karakter af at være en principsag og en politisk manifestation, men der er også sager, hvor der er nogle forhold, som gør, at vi har holdt et møde, siger Jens Kristian Hedegaard, der ikke vurderer, at niveauet af klager giver anledning til, at udvalget genovervejer indkøbsordningen, der sparer kommunen for 750.000 kroner om året.

Aktuelt modtager mellem 220-240 borgere enten hjælp til planlægning eller indkøb med udbringning, heraf er der flere, som får hjælp til begge dele.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.