Annonce
Kultur

Ingen gik stå eller blev kede af det: Den klassiske musik trives

Hver deltager måtte spille i op til fem minutter, men det var intet krav. Nogle spillede for eksempel kun i et minut. - Der var masser af stemning og mennesker dagen lang, siger arrangør og klaverlærer Elisabeth Colding Sivertsen. På billedet til venstre ses en af de unge deltagere, Sophia Majgaard Vermuth fra Holstebro. Foto: Morten Stricker
Musikkonkurrence på Holstebro Musikskole vil kun blive endnu større - i både deltagerantal og niveau - forudser arrangør efter søndagens konkurrence.
Annonce

Holstebro: Det ene øjeblik gik en elev på scenen med fire års erfaring ved klaverets tangenter, det næste var det en deltager med blot fire måneders erfaring.

Det var vilkårene, da 41 personer deltog i konkurrencen "Børn Spiller Klassisk" på Holstebro Musikskole søndag. Niveauforskellene var dog intet problem, fortæller arrangør og klaverlærer Elisabeth Colding Sivertsen.

- Der var ingen, som faldt igennem, gik i stå eller blev kede af det. Det gik bare perfekt. Alle mødte op, var velforberedte og spillede op til deres bedste.

- Dommerne ved også, hvor længe hver deltager har spillet, så det forholdt de sig til i deres bedømmelse, men oftest var det naturligvis de bedste, der vandt. Blandt andet var der også præmier til den deltager, der var nået længst, altså en opmuntringspræmie, så folk møder anerkendelse, siger Elisabeth Colding Sivertsen.

Konkurrencen var for 7-12-årige, og der deltog 40 elever fra Holstebro Musikskole samt én deltager, Elisabeth Colding Sivertsen tidligere har undervist, men siden er skiftet til en underviser i Aarhus.

Det er tredje gang, "Børn Spiller Klassisk" fandt sted. Det første år med blot syv deltagere, sidste år var der 32, inden den hidtidige rekord i weekenden.

- Jeg vil kun gætte på, at deltagerantallet vil fortsætte med at stige og selvfølgelig også niveauet, hvilket det har gjort hidtil. Den kommentar fik vi også fra dommerne - at de kunne se tydelige forbedringer, og at den klassiske musik har det godt og trives, og det må man sige, at den gør, siger Elisabeth Colding Sivertsen.

Martin Qvist og Ana Feitosa fra Ensemble MidtVest var dommere, og der blev dystet om penge- og sponsorpræmier. Deltagerne brugte så forskellige instrumenter som klaver, violin, cello, obo, guitar, trompet og tværfløjte.

Arrangøren har tidligere fortalt om værdien af at afholde en konkurrence:

- Det er noget, der tænder ilden hos rigtig mange børn - også selvom de ved, at de måske ikke vinder. Men børn elsker at have et mål med det de foretager sig, og det får de med konkurrencen, har Elisabeth Colding Sivertsen ved en tidligere lejlighed fortalt.

De fik en præmie

Deltagere op til 10 år:

1. Carl Vestergård Follesen, klaver, 7 år.

2. Theodora Gogu, klaver, 8 år.

3. Emiliya Ivanchenko, klaver, 9 år og Theodora Colding Qvist, klaver, 9 år.

4: Klara-Sofie Kaul Steffensen, cornet, 7 år.

Deltagere for aldersgruppen 11-12 år:

1. Ilinca Cutoi-Toft, klaver, 11 år.

2. Nikolaj Rud Overgaard, klaver, 12 år.

3. Iris Colding Qvist, klaver, 12 år.

4. Benjamin Olivarius, obo, 11 år.

Særpris: Normann Clausen, cello, 10 år og Daria Atelesei, klaver, 10 år.

Pris for bedste wienerklassisk: Josefine Ma Kristensen, klaver, 11 år.

Pris for bedste performance: Martin Grøndal Kristensen, violin, 11 år.

Talentpris samt "morgendagens stjerner": Nikolaj Rud Overgaard, klaver, 12 år.

Pris for store fremskridt på kort tid: Julie Halkjær, klaver, 12 år.

41 børn deltog i konkurrencen "Børn spiller klassisk". Her ses Samuel Pedersen. Foto: Morten Stricker
41 børn deltog i konkurrencen "Børn spiller klassisk". Her ses Daria Atelesei. Foto: Morten Stricker
Omkring 40 børn var tilmeldt konkurrencen "Børn spiller klassisk" der i weekenden blev afholdt på Holstebro Musikskole. Foto: Morten Stricker
Omkring 40 børn var tilmeldt konkurrencen "Børn spiller klassisk" der i weekenden blev afholdt på Holstebro Musikskole. Foto: Morten Stricker
Omkring 40 børn var tilmeldt konkurrencen "Børn spiller klassisk" der i weekenden blev afholdt på Holstebro Musikskole. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?