Danmark

Hugo hitter: Her er de mest populære navne

Ida og William var de mest populære navne i 2018. Arkivfoto: Martin Ravn
Mens der ikke er udskiftning på førstepladsen for drenge- og pigenavne, har Hugo gjort comeback på listen.
Annonce

Ida og William holder fast i førstepladsen som de mest populære pige- og drengenavne i 2018.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2018 fik således 15 ud af 1000 nyfødte piger navnet Ida, mens 19 ud af 1000 drenge fik navnet William.

Det er særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland, at forældrene er glade for Ida, hvor navnet er det oftest givne til piger.

I Region Hovedstaden er det i stedet Ella, der ligger i top, mens Sofia ligger øverst i Region Sjælland. Freja topper listen i Nordjylland.

Top ti: De mest populære navne

Her er de ti mest populære drenge- og pigenavnesidste år.
  • Pigenavne:
  • 1: Ida
  • 2: Emma
  • 3: Alma
  • 4: Ella
  • 5: Sofia
  • 6: Freja
  • 7: Josefine
  • 8: Clara
  • 9: Anna
  • 10: Karla
  • Drengenavne:
  • 1: William
  • 2: Noah
  • 3: Oscar
  • 4: Lucas
  • 5: Victor
  • 6: Malthe
  • 7: Oliver
  • 8: Alfred
  • 9: Carl
  • 10: Valdemar

Kilde: Danmarks Statistik.

Hugo er højdespringer

Navnet Hugo er det navn, der har gjort det største hop op ad listen. Fra at være nummer 56 i 2017, blev det i 2018 til en placering som nummer 27.

Blandt pigerne er det Ellie, der har haft den størst stigende popularitet. I 2017 skulle man nemlig ned til nummer 36 på listen, mens man i 2018 kun skal til nummer 24.

Sammenlignet med år 2017 er der dog ikke sket meget i forældrenes præferencer, når man ser på de mest populære navne.

Blandt de 10 mest givne drengenavne er kun ét skiftet ud, mens der for pigernes vedkommende er skiftet to ud.

Det er Emil, der har måtte se sig forvist til en plads uden for de prestigefyldte 10, mens Alberte og Agnes på pigernes side har været mindre populære.

Velkommen på listen er i stedet blevet budt Clara som nummer otte og Karla som nummer 10. Hos drengene har Valdemar gjort sit indtog som nummer 10.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.