Livsstil

- Jeg bruger kulturoplevelser til at blive klogere på livet og på mig selv

Dennis Ritter. Foto: Ebbe Rosendahl/TV 2
Mig og kulturen: Dennis Ritter

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser er det, der giver indhold i livet - også i mit. Hvis livet er en relativt simpel sort/hvid stregtegning, så er det jo kulturoplevelserne, der giver tegningen farver. Gør den spændende, speciel og unik. Jeg bruger kulturoplevelser til at blive klogere på livet og på mig selv. Få et bredere og skarpere udsyn. Og så skal jeg da heller ikke være for hellig til at indrømme, at en kulturoplevelse for mig også bare kan være et godt grin i teateret eller et godt gys i form af en film i biografen.

- Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg er lidt miljøskadet som journalist, og derfor må jeg nævne den bog, jeg har læst allerflest gange. Nemlig ”All the Presidents Men” af journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein. For de, der ikke kender den: Woodward og Bernstein arbejdede som journalister på avisen Washington Post og var dem, der gennem vedholdende, flittig og dygtig research kunne afsløre de mange kriminelle aktiviteter, der kunne henføres til Det hvide Hus og præsident Richard Nixons administration. Bogen er efter min mening en ”must-read” for journalister. Jeg har læst den flere gange og bliver lige opslugt hver gang, ligesom jeg også gør af filmen med samme navn.

- Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg tænker til tider tilbage på min første koncert med Aarhus-bandet TV-2, der stadig er mit absolutte yndlingsband. Den koncert blev en ”gamechanger” for mig. Det er ikke for meget at sige, at den ændrede mit liv, for jeg har holdt fast i TV-2 lige siden. Året var 1984, og koncertstedet hed Saga og lå på Vesterbro i København. Jeg var kun 11 år gammel, og det var min storebror, der havde lokket mig med. Jeg var skeptisk. Først og fremmest over, at vi skulle ind til det store, farlige og lidt for moderne København. Og så fordi vi skulle til koncert! Det var jeg ikke sikker på, at jeg var stor nok til. Og jeg kendte heller ikke rigtig musikken så godt.

- Men jeg blev blæst fuldkommen bagover af oplevelsen. Lyden, lyset, publikums reaktioner - og det ranglede menneske, der stod og sang oppe på scenen, klædt helt i sort. Jeg kan huske, at de havde sådan en slags mejetærskere stående på scenen, som lignede drager med røde øjne. Og de spyttede røg ud! Det var vildt! Jeg har nok været til mellem 80 og 100 TV-2-koncerter siden den dag. Og jeg tænker af og til på, at det var den dag i 1984, der ændrede og formede min musikinteresse. TV-2 er mit livs orkester. Og jeg elsker at gå til koncert.

- Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk?

- For nylig så jeg ”Amadeus” på Det Kongelige. Jeg elskede Milos Formans film og var spændt på, om teater-versionen kunne leve op til den. Det kunne den så rigeligt. Og jeg har aldrig, aldrig set så flot en præstation på en teaterscene før, som Søren Sætter-Lassen leverede i rollen som hofkomponist Salieri.

- Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på?

- Udstillinger og museer er ikke det, jeg i mit voksne liv har brugt mest tid på, det skal jeg erkende. Men jeg er historieinteresseret og har nok gennem tiden været mest begejstret for at komme på Nationalmuseet og Arbejdermuseet. Jeg kan godt lide at beskæftige mig med vores rødder som befolkning. Hvad er vi rundet af? Hvad gik der forud?

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Det er mest de gamle, klassiske danske designs inden for møbler og boligindretning, jeg sætter pris på. PH-lampen, Børge Mogensen-sofaen, osv. Som måske nok er retro, men som aldrig nogensinde går af mode. Jeg har ikke interesseret mig voldsomt for den slags tidligere, men som årene går, kan jeg mærke, at de designklassikere, jeg har i mit eget hjem, får en større og større plads i mit hjerte.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg vil gerne læse lidt mere i min hverdag. Det savner jeg enormt. Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse, så mange emner, jeg gerne vil vide mere om. Men jeg har enormt svært ved at få sat mig ned og gravet mig dybt ind i en bog, når hverdagen kører derudaf med 200 km/t. Og man også lige skal nå et par aviser og den slags. Jeg får primært læst bøger i mine ferier.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg ved dårligt, om jeg kan kalde det kultur ... Men jeg lod mig overtale til at gå med til en Mariah Carey-julekoncert i Royal Arena sidste år. Jeg var skeptisk på forhånd, det skal nævnes. Og min skepsis viste sig aldeles velbegrundet. Det var skrækkeligt! Simpelthen skrækkeligt. Knap en time vraltede hun rundt på scenen - til tider ledsaget af sine børn, hvilket ikke gjorde noget godt for showet. Når hun ikke sang, fortalte hun aldeles uvedkommende historier. Lysfolkene havde hun ikke lige fået koordineret med, så flere gange var scenen lyst op ét sted, mens divaen stod i bælgravende mørke et andet sted. En aften, der egentlig ikke fortjener prædikatet ”kultur”.

Blå bog

Dennis Ritter (f. 1972) har en bachelorgrad i jura fra 1996, men skiftede til Danmarks Journalisthøjskole og blev færdiguddannet som journalist i 2000.

Han blev ansat på DR Sporten, hvor han arbejdede indtil 2004, hvor han skiftede til TV 2. Her arbejder han som nyhedsvært og som sportsjournalist. Ved siden af er han ivrig foredragsholder.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.