Struer

- Jeg er den eneste i min tætte vennegruppe, der ikke er fra Afrika

18-årige Laura Lind-Holm på sit værelse på kostskolen ved Struer Statsgymnasium. Foto: Morten Stricker
Der bor lige nu flere end nogensinde før på kostskolen, som hører til Struer Statsgymnasium. Kom med indenfor hos et par af dem - den helt nye og den lidt mere rutinerede.

Struer: 127 elever fra i alt 20 forskellige lande bor lige nu på kostskolen, som hører til Struer Statsgymnasium. Det er rekord. Så mange har der ikke tidligere boet på kostskolen, som til næste år har været til i 50 år.

- Jeg har nu været her i 11 år, og tallet har været støt stigende i hele perioden, så vi har opkøbt forskellige huse, efterhånden som det er steget, fortæller Kirsten Krogh, der er kostskolepædagog.

Det betyder, at hun holder lidt øje med eleverne, snakker med dem og i det hele sikrer sig, at de trives, og at reglerne på stedet bliver overholdt.

Kostskolen er med opkøbene blevet en hel lille landsby ved siden af statsgymnasiet, hvilket også betyder, at elevernes værelser ikke er helt ens. Når man flytter ind, er det typisk på ti kvadratmeter med en seng, et skrivebord og et skab.

Med tiden kan man så blive opgraderet til mere lejlighedslignende forhold, hvor man er lidt færre om toilet og bad, og selv har lidt flere kvadratmeter at boltre sig på.

Selve kulturen herude fangede mig rigtig meget, og så fik jeg en rundvisning på skolen og kostskolen og begyndte at se det som en mulighed - og så kom det bare som en naturlig beslutning.

Steffen Mazivila Lystlund, 20 år, bor på kostskole i Struer

Det gav mening

Cirka 65 procent af de 127 beboere på kostskolen går på Struer Statsgymnasiums internationale linje, IB, mens resten går på de øvrige, danske uddannelser.

- Det er en dejlig, mangfoldig gruppe, som Kirsten Krogh udtrykker det.

- Det giver større tolerance, når alle er forskellige. De er nødt til at være åbne for hinanden, og det synes jeg også, de er. Man skal ikke være én bestemt type. Det er okay at være den, man er, uddyber kostskolepædagogen.

En af dem, der er det, er Laura Lind-Holm på 18 år. Hun kommer fra Skive, går på IB-linjens tredje år og flyttede ind på kostskolen som 16-årig efter et år som hjemmeboende IB'er.

- Vi var meget få, der ikke boede på kostskolen, så en stor del af det sociale liv lå her. Alle mine veninder boede herovre, og den ene, der ikke gjorde, flyttede lige pludselig, og så var det egentlig lidt ensomt at skulle hjem hver dag og være afhængig af toget, fortæller hun.

Laura Lind-Holm fik derfor overtalt sine forældre, så da andet år på IB-linjen blev indledt, boede hun også på kostskolen.

Det gode fællesskab

Det er en beslutning, hun bestemt ikke har fortrudt.

- Man kunne godt mærke, at man nu kom til at være en ordentlig del af det. Når der sker ting her, er det jo ikke planlagt. Man sidder og tænker, vi vil gerne se en film sammen, og så samles man jo bare, fortæller Laura Lind-Holm.

Et kollegie, hvor der er nogle, som tager sig af os, er hendes bedste beskrivelse af sit nuværende hjem, hvor man får serveret mad til alle måltider.

Man lærer ifølge Laura Lind-Holm en del om sig selv, når man bor i et fællesskab som på kostskolen, og så giver det også bare nogle ekstra oplevelser at være en del af et meget internationalt miljø.

- Jeg er den eneste i min tætte vennegruppe, der ikke er fra Afrika. Både min kæreste og tre-fire af mine bedste veninder er fra forskellige steder i Afrika, og det er en kæmpe øjenåbner at se, hvilke ting jeg tager for givet, og hvilke ting de har været vant til, fortæller hun:

- Det har været mega sundt, for man bliver meget mere åben af det.

20-årige Steffen Mazivila Lystlund. Foto: Morten Stricker

Svært uden kostskolen

Spørger man uddannelsesleder for IB-linjen, Morten Jensen, ville det være svært at have den internationale linje uden kostskolen.

Det kan lade sig gøre, men så er det med færre udenlandske elever end i Struer.

- Det er helt klart et plus, at vi har mulighed for at tiltrække mange elever udefra, og at vi gør det, siger noget om, at det her er et godt sted at være, siger uddannelseslederen.

Det er også det indtryk, 20-årige Steffen Mazivila Lystlund fra Randers har fået, siden han for nylig flyttede ind på kostskolen.

Han er begyndt på den treårige gymnasieuddannelse, og grunden til, at det blev i Struer, var et besøg i byen i forbindelse med hans tidligere job, hvor han mødte nogle af de unge i byen.

Det fik ham til at komme tilbage for at se nærmere på byen, hvorefter det ene bare førte det andet med sig. - Selve kulturen herude fangede mig rigtig meget, og så fik jeg en rundvisning på skolen og kostskolen og begyndte at se det som en mulighed - og så kom det bare som en naturlig beslutning, fortæller han.

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.