Lemvig For abonnenter

Jeg kan ikke forestille mig selv med hår

10. juli 2019: 14-årige Mikkel Borum har en lidelse, der gør, at han mister alt håret. Foto: Benny Gade
14-årige Mikkel Borum har en lidelse, der gør, at han er skaldet. Men han savner ikke håret og fortæller gerne om årsagen til det manglende hår
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.