Kultur

Jim Lyngvilds nye projekt: Sådan har du aldrig fået kongerækken

Caroline Mathilde, levede 1751-1775 (her fotograferet med sin elsker J.F. Struensee i skikkelse af Jim Lyngvild selv)- Hvis jeg selv skulle være med i den bog, skulle jeg være den mest udskældte og ham, der mistede hovedet. Det er altid mig, der ender i en shitstorm, og Struensee var hovedperson i danmarkshistoriens første rigtige shitstorm, siger Jim Lyngvild.- Læg mærke til, at Caroline Mathilde sidder med et tydeligt strømpebånd. Det var jo et strømpebånd, hun blev fældet på (Struensee og dronningen havde en affære, og strømpebåndene, som han gav hende, indgik i retssagerne som bevismateriale, red.) Jeg har prøvet at lægge skjulte budskaber ind, så hvis du kender historien dybere end billedet, vil du kunne sidde og klukke. Foto: Jim Lyngvild
Den fynske designer udkommer med ny stor fotobog, der giver et bud på, hvordan samtlige danske regenter og deres ægtefæller har set ud.
Annonce

Designeren Jim Lyngvilds nye fotobog, der udkommer i dag, 10. oktober, er et ambitiøst projekt om at give den danske konge- og dronningerække både krop, ansigt og tøj på. I bogen med sider i næsten A3-format kan man møde dem alle i form af billeder af modeller iklædt det tøj, de smykker og den stil, Lyngvild og hans hjælpende eksperter mener, de pågældende konger og dronninger og deres ægtefæller har haft.

Jim Lyngvild kastede sig ud i projektet, fordi det aldrig er gjort før.

- Når man siger ordet kongerækken, lyder det kedeligt, fordi det er noget med at huske noget udenad. Det er også altid noget med krige og kedelige fakta. Så jeg ville gerne lave noget visuelt og skrive lidt tekst til, der ikke kræver en doktorgrad i slægtsforskning. Jeg bruger kongerækken til at huske, hvad der skete i samtiden, så det skriver jeg også lidt om.

De fleste fotos er taget i Lyngvilds hjem, vikingeborgen Ravnsborg ved Korinth, de fleste modeller er fundet på Facebook, dragterne er syet eller lånt ud af så forskellige steder som Odense Teater, Nyborg Slot og Koldinghus - hvor billederne i øvrigt udstilles i stor størrelse næste år - og nogle af smykkerne og ordener har Lyngvild selv kreeret med fimo-ler, plastikperler, guld og glimmer.

- Der skal nok være folk, der bliver sure og kritiserer, at det hele ikke er 100 procent korrekt. Det er heller ikke ambitionen, selv om jeg ikke har lavet fejl med vilje. Jeg vil inspirere og give folk en fornemmelse og et helhedsindtryk: ”Okay, sådan her kunne det godt have set ud med den viden, vi har i dag”. Brug mine værker som gaffel for historiesulten, opfordrer Jim Lyngvild.

Jim Lyngvild: ”Danmarks konger og dronninger – fra Gorm til Margrethe II”, Frydenlund, 254 sider, udkommer i dag, 10. oktober.

Blå Bog

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild, født 27. december 1978. Opvokset i Albertslund. Er designer, forfatter og iværksætter. Han er uddannet fra Fashion Design Akademiet, og han har gået på fotografskole.
Han er historieinteresseret, og privat bor han sammen med sin mand, Morten, i sin selvdesignede vikingeborg, Ravnsborg, ved Korinth på Fyn.
Det vakte opsigt, da Jim Lyngvild var med til at designe dele af Nationalmuseets udstilling om vikinger, som åbnede i 2018.
I øjeblikket kan han opleves på DR sammen med skuespiller Githa Nørby i serien "Jim og Ghita".

Margrete I, levede cirka 1353-1412.- Det sjove ved dette billede er det horn, dronningen sidder med i hænderne. Det er det norske kongehorn, som der har været en masse ballade om, fordi nordmændene har ønsket at få det leveret tilbage. Billedet er taget på Nationalmuseet, hvor hornet blev taget ud af sin montre, hvor det ellers hænger til hverdag. Og det er derfor, Margrete I sidder med hvide handsker på, for hun sidder faktisk med et af de største nationalklenodier i hænderne. Vi ved ikke, om dronningen havde hvide handsker, men vi ved, at man i dag ikke må røre hornet uden at have handsker på, fortæller Jim Lyngvild og ler.- Bemærk den grimme pølse, hun har i panden. Det er jo ikke synderligt kønt. Men vi ved fra hendes sarkofag i Roskilde Domirke, at hun havde det. Så det, man syntes var smukt dengang, synes vi ikke nødvendigvis er smukt i dag, men vi har givet hende den for at være så autentiske som muligt. Og hendes kjole - det her guldbrokade - ligner stoffet på hendes brudekjole, som er opbevaret i Sverige. Hendes krone ligner også den oprindelige. Foto: Jim Lyngvild
Margrethe II, født 1940.- Folk kan godt se, at det her ikke er dronning Margrethe, men alle kan se, at det ligner hende, da hun var ung. Hun sidder i en moderne stil i en 60’er-kjole, og samtidig kan man se hendes fars portrætmedaljon og hendes perlediadem. Altså det er kopier, jeg har lavet, så de ligner så godt som muligt, fortæller Jim Lyngvild.- Jeg forsøger ikke at lave virkeligheden, men jeg forsøger at lave noget, der har en reference til virkeligheden, så man rammer den rigtige stemning, tone, stil og forventede selvopfattelse. Hvis dronningen ser det billede her, og det gør hun, for jeg har sendt bogen til hende, kan det godt være, at hun tænker, at det ikke ligner hende, men at det godt kunne være hende. Hun vil ikke være fremmed over for, at den stil godt kunne være noget, hun har haft på. Og på samme måde skulle de andre konger og dronninger gerne have det, hvis de ellers havde muligheden for at se deres billede. Foto: Jim Lyngvild
Oluf Hunger, levede ca. 1050-1095 (modellen på billedet er Søren M. Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet, der har hjulpet Jim Lyngvild med informationer om Danmarks tidligste regenter).- Under Oluf er Danmark præget af knaphed og sult, men selv sidder han her i stor pragt og med masser af udstyr. Jeg har spurgt mig selv - og det har jeg gjort med alle billederne - hvordan en konge eller dronning gerne ville tage sig ud, hvis han eller hun havde kunnet tegne et portræt af sig selv. Her ved vi, at Olufs bror, Knud den Hellige, der blev myrdet, havde både en krone, rigsæble og hele moletjavsen. Brødrene har måttet se rimeligt ens ud udstyrsmæssigt, og derfor har Oluf Hunger her også krone, rigsæble - hele pivetøjet, fortæller Jim Lyngvild.- De tidligste konger har ikke kroner på, for det ved vi ikke, om de bar, men ud fra møntportrætter ved vi, at det havde de her brødre. Om det har været sådan en krone her eller en med franske liljer er en anden sag. Foto: Jim Lyngvild
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.