Annonce
Udland

Johnson: Alle konservative kandidater støtter brexitaftale

Pool/Reuters
Samtlige 635 konservative kandidater til det britiske valg har afgivet brexitløfte, siger premierministeren.
Annonce

Samtlige konservative kandidater til det kommende parlamentsvalg i Storbritannien har lovet at støtte den brexitaftale, som premierminister Boris Johnson har forhandlet sig frem til med EU.

Det siger Boris Johnson i et interview med avisen The Telegraph.

- Alle 635 konservative kandidater som stiller op til valget, hver eneste af dem, har lovet mig, at såfremt de bliver valgt, vil de stemme for min brexitaftale i parlamentet. Dermed kan vi afslutte usikkerheden og endelig forlade EU, siger Johnson.

- Jeg tilbyder en pagt med befolkningen: Hvis du stemmer konservativt, kan du være 100 procent sikker på, at en konservativ flertalsregering vil få brexit gennemført.

Parlamentsvalget den 12. december blev udskrevet for at få afsluttet godt tre års uenighed i Underhuset om betingelserne for Storbritanniens skilsmisse fra EU.

Et snævert flertal af de britiske vælgere stemte i juni 2016 for at forlade EU, men det er endnu ikke lykkedes lovgiverne i Underhuset at nå til enighed om, hvordan det skal ske.

Boris Johnson håber at opnå et flertal ved valget, så han kan få den brexitaftale, han i oktober indgik med EU, godkendt.

Oprindeligt skulle skilsmissen have fundet sted i slutningen af marts, men EU har tre gange accepteret en udsættelse. Senest i oktober, da fristen blev forlænget til 31. januar 2020.

Storbritannien kan dog trække sig ud tidligere, hvis der er opbakning i Underhuset til det inden.

Ifølge de seneste meningsmålinger står Johnsons parti stærkt med et solidt forspring til oppositionspartiet Labour.

En måling fra YouGov viser opbakning fra 45 procent af vælgerne til de konservative. Det er det højeste niveau siden 2017.

Arbejderpartiet Labour står til 28 procent, mens Liberaldemokraterne, som går ind for fortsat medlemskab af EU, får 15 procent.

En måling fra SavantaComRes viser også den største støtte til de konservative siden 2017 med 41 procent, mens 33 procent støtter Labour.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?