Erhverv

Jyske Bank indfører negative renter for rige kunder

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Som den første store danske bank indfører Jyske Bank negative renter for kunder med over 7,5 millioner kroner.

Som den første store danske bank vil Jyske Bank indføre negative renter på kunders opsparinger.

I første omgang vil det være kunder med over 7,5 millioner kroner på bogen, som bliver ramt af ændringen.

Det oplyser banken i forbindelse med sit regnskab for første halvår af 2019.

De første 7,5 millioner kroner vil have en rente på nul procent, mens beløb over vil få en negativ rente på 0,6 procent, hvis ikke andet aftales.

De fleste almindelige bankkunder vil dermed ikke blive ramt af ændringen, men administrerende direktør Anders Dam vil ikke udelukke, at alle kunder på sigt kan blive ramt af det.

- Jeg håber det ikke, men jeg kan ikke love det. Det kommer an på fremtiden - herunder om der kommer yderligere rentefald, siger Anders Dam til Børsen.

Han forklarer beslutningen med de seneste års negative renter. Det betyder, at det isoleret set koster Jyske Bank penge, når kunderne bare har deres penge stående.

Det skyldes, at banken betaler penge for have sine overskydende penge stående hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

Samtidig er det ikke muligt at få positivt afkast ved for eksempel at placere i danske statsobligationer, der alle har negative renter i øjeblikket. Det forventes at fortsætte i flere år frem.

- Det negative rentemiljø, der har præget det danske marked siden foråret 2012 - kun afbrudt i 2014 - synes nu at være af en mere permanent karakter, siger Anders Dam i en kommentar.

- Markedsforventningerne tilsiger, at det negative rentemiljø vil vare ved i adskillige år, siger han.

Det nye tiltag fra Jyske Bank betyder, at en velhavende kunde med for eksempel ti millioner kroner stående på sin bankkonto vil skulle betale 15.000 kroner om året.

Der er dog en mulighed for at forhandle om det, oplyser Jyske Bank, som ikke har sat tal på, men Anders Dam kalder det et "overskueligt antal".

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet vurderer, at det vil være tale om ganske få kunder, der kommer til at betale negative renter hos Jyske Bank.

- Det kræver for det første, at man har over 7,5 millioner kroner. Det er trods alt de færreste, der har det.

- Derudover skal man ikke have andre forretninger med Jyske Bank - og dermed ikke en specialaftale med banken - for at skulle betale negative renter.

- Det bliver samlet set ganske få kunder, der bliver ramt, siger Per Hansen.

Ifølge Finanswatch har den svenske storbank SEB's danske afdeling, der henvender sig til velhavere og virksomheder, indført negative renter for enkelte danske privatkunder med meget store indeståender.

Mens det er nyt, at danske privatkunder kan risikere at skulle betale for at have penge stående, har danske virksomheder over en bred kam oplevet negative renter de seneste år.

Jyske Bank var i 2016 den første danske bank til at indføre negative renter for virksomheder bredt set.

/ritzau/

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.