Læserbrev

Klima. Giv de lokale spildevandsselskaber lov til at stoppe oversvømmelser

Annonce

Debat: I øjeblikket står vi i en situation, hvor regler forhindrer, at de lokale spildevandsselskaber i Midt- og Vestjylland kan gennemføre klimaprojekter, der kan være med til at forhindre, at skybrud og stormflod oversvømmer vores bygninger, boliger og veje.

Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at finansiere 25 procent af udgifterne til klimaprojekter med overfladeløsninger som for eksempel opsamlingsbassiner, kanaler og vandreservoir. I praksis har det kommunale medfinansieringskrav den konsekvens, at der stort set ikke længere bliver vedtaget nye klimaprojekter. Heller ikke selvom det koster en fjerdedel i forhold til at udskifte kloakrør og bygge underjordiske bassiner.

Fordi nogle kommuner mangler penge, mens andre på grund af det kommunale anlægsloft ikke kan få lov at bruge pengene, må vandselskaberne nøjes med at vedligeholde det eksisterende kloaknet, selvom det ikke er nok til at stoppe vandet. Samtidig må spildevandselskaberne heller ikke bekæmpe stormflod, selvom løsningen ofte hænger sammen med det øvrige kloaknet og overfladeløsninger.

Før der kom et krav om, at kommunerne skulle betale en del af regningen, blev der hvert år godkendt klimasikringsprojekter i kommunerne for 300 til 400 millioner kroner. Efter stramningen er der kun en håndfuld forhåndsgodkendelser, og de planlagte projekter udgør under en tiendedel af det tidligere niveau.

Kære politikere på Christiansborg: Der er brug for, at vi stopper vandet og gør oversvømmede veje og vand i kælderen til en sjælden gæst. Fjern det kommunale krav om medfinansiering, og giv spildevandsselskaberne flere muligheder for at investere i de løsninger, der både er de billigste og bedste.

Henrik Friis. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.