Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Klimaet vigtigere end synet af en solnedgang

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

EU-valg: 74-årige Margrethe Auken er erfaringens absolutte sværvægter blandt de danske EU-parlamentarikere. Hun har været SFs medlem af Europa Parlamentet siden 2004 og kæmper lige nu for at sikre sin fjerde periode.

Men noget er anderledes denne gang.

- Det er tydeligt, folk er stoppet og har sagt: Hov, hvad er det, der sker? Det har vakt opsigt, hvad brexit har betydet, og hvordan briterne tumler rundt. De har fået alvorlige problemer, og det er deres egen skyld.

- De har politisk kaos og har måttet ansætte et hav af embedsmænd for at få styr på de genvordigheder, en udmeldelse giver. Vælgerne har bemærket hvilken verden, der tegner sig, når man melder sig ud af samarbejdet, siger Margrethe Auken.

Bevidstheden om klimaforandringerne præger også den europæiske scene ved dette valg.

- Der er vist ikke mange tilbage, der ikke kan se, at det ikke er noget, det enkelte land kan klare alene, siger Margrethe Auken, der, hvis hun bliver genvalgt, ser tre hovedindsatsområder for de næste fem år:

1 Klimaet

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Klimaet som politisk tema udkonkurrerer ifølge Margrethe Auken alle andre, uanset hvor man står politisk:

- Vi har kun få år til at gøre noget, hvis den totale katastrofe skal undgås, så det skal være nu, siger Margrethe Auken.

Hendes mål sammen med den parlamentets grønne gruppe er at have reduceret CO2-udslippet med 60 procent i 2030.

- Vi skal energiforsynes fra vindmøller og solceller. I Danmark skal vi sætte fuld skrue på opførelsen af kystnære vindmøller, og sagen er for alvorlig til at den skal sinkes af indvendinger fra dem, der får forstyrret deres udsigt til solnedgang, siger Margrethe Auken.

Hun lægger også vægt på, at den kollektive trafik, ikke mindst togdriften, skal have en meget mere fremtrædende plads. Hun understreger også betydningen af højere energieffektivitet.

- Det gælder eksempelvis i boligerne, som skal renoveres betydeligt i energivenlig retning, hvis det skal batte noget, siger Margrethe Auken.

Som det allerførste skal EU-landene forpligte hinanden på bindende klimamål, der indebærer et stop af støtten til den produktion af fossile brændstoffer, der stadig er en bærende industri i flere lande, mener hun og peger også på skatter på CO2 og flybrændstof som brugbare her-og-nu redskaber.

2 Åbenhed

Efter Margrethe Aukens opfattelse er alt for store dele af beslutningsprocessen i EU mørkelagt.

- Det gælder i ministerrådet, hvor regeringernes ledere og ministre mødes og træffer de tunge beslutninger. Det er ikke åbent for enhver, hvordan det foregår og hvem, der stemmer for hvad.

- Det er alt for let for de forskellige regeringer at komme hjem til deres befolkninger og fortælle, hvad de har bestemt i EU uden at fortælle, hvor store aktier de selv har i beslutningerne. Men hvis ikke befolkningen reelt kan følge med i, hvad der foregår, skaber man et demokratisk underskud, der sænker EU-interessen yderligere, siger Margrethe Auken.

3 Skat

Pengestrømmen gennem EU er gigantisk, men EU-kassen er ikke et bundløst kar. Til gengæld er der efter Margrethe Aukens opfattelse uberørte midler, som EU burde have fingre i til finansiering af bl. a. klimaindsatsen. De midler ligger i de store internationale selskaber.

- Det, der foregår, er reel skattesvindel. Det skal vi have sat en stopper for. Hvis vi også ser på, hvad der sker i finanssektoren i disse år, må man sige, at der er noget at komme efter, siger Margrethe Auken.

Hele valgperioden - som udgangspunkt

Ved næste EU-valg, altså i 2024, er det 20 år siden, Margrethe Auken første gang blev valgt. Til den tid vil hun gerne vurderes på, om hun har levet op til sine løfter om at kæmpe for sine mærkesager.

- Jeg vil generelt også gerne vurderes på mine evner til at lytte til argumenter, og om jeg er i stand til at flytte mig. Men til den tid vil jeg være 79 år, så det er et spørgsmål, om det er nødvendigt at vurdere mig på noget som helst.

- Det lyder som om, du allerede har din politiske exit i tankerne. Har du planer om at stoppe, inden valgperioden udløber?

- Som udgangspunkt nej. Jeg stiller op for at tage hele perioden. Men der er faktorer, man ikke selv bestemmer over, jeg tænker på helbredet. EU-politik er et hårdt rakkerliv, der tærer på kræfterne. For mig ville det være en stor hjælp, hvis vi kunne have to uger i Bruxelles, hvor vi ikke rejser hjem, efterfulgt af to uger, hvor vi kunne arbejde hjemmefra og holde de nødvendige forbindelser elektronisk, siger Margrethe Auken.

Der er faktorer, man ikke selv bestemmer over, jeg tænker på helbredet. EU-politik er et hårdt rakkerliv, der tærer på kræfterne

Margrethe Auken, EU-spidskandidat for SF

Margrethe Auken

Margrethe Auken er 74 år og SF's spidskandidat til EU-valget 26. maj.

Her sidder hun i forvejen og har gjort det siden 2004. Hun er medlem af den Grønne Gruppe i parlamentet.

Tidligere har hun ad to omgange været valgt til Folketinget: fra 1979 til 1990 og fra 1994 til 2004.

Hun er født i Aarhus, men har boet det meste af livet i København.

Ud over den politiske karriere er hun uddannet teolog og blev i 1972 sognepræst ved Frederiksberg Kirke.

Hun er medlem af en Danmarks kendte politikerfamilier. Hendes storebror var afdøde Svend Auken (S). Hendes datter Ida Auken er radikalt medlem af Folketinget.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.