Holstebro

Kommune under pres: Flere politikere vil hæve skatten

De Radikale er klar til at hæve skatten med 0,3 procent i Holstebro Kommune næste år, hvis det er vejen til at undgå bespalser på børn og unge samt på psykiatri og handicap. Arkivfoto: Morten Stricker
De Radikale foreslår at hæve skatten med 0,3 procent for at få penge nok til især børn og unge, mens borgmester er klar til "lidt ulydighed", hvis det kan give mindre bureaukrati, bedre trivsel og flere varme hænder.

HOLSTEBRO: Kommunens økonomi er presset helt i bund og kassen er næsten tom. Det var bred erkendelse af, at der skal skæres i velfærden for at få pengene til at slå til i 2020, da byrådet tirsdag havde første behandling af budgettet for næste år.

Kommunen kender ganske vist hverken skatteindtægter og statstilskud i 2020, fordi forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening har været stærkt forsinket. Men optimismen er begrænset.

- Selv om vi i år får lidt flere penge til velfærd, så er det et faktum, at vi har et efterslæb fra tidligere år, og vi vil ikke kunne levere en uændret service til borgerne, sagde borgmester H.C. Østerby (S).

Det er både flere børn og flere ældre, som presser kommunens økonomi. Men især et stigende antal borgere indenfor psykiatri og handicap.

Venstres gruppeformand Jens Kristian Hedegaard erkender også de svære tider.

- Med mindre der sker noget mirakuløst omkring vore indtæger, så står vi med meget store udfordringer, sagde Jens Kristian Hedegaard, mens gruppeformand Søren Olesen (DF), oplever, at kommunens økonomien bliver strammere for hvert år.

- Det er ualmindeligt hårde tider, og der er ingen plads til hverken udvidelser eller gaver, sagde Søren Olesen.

Den Radikale gruppeformand Torben Gudiksen konstaterer, at kagestykkerne hvert år bliver mindre, og er klar til at sætte skatten op.

- Det er især psykiatri, handicap og børn og unge, der er presset. Og hvis det er den eneste mulighed for at få flere penge, så vil vi gerne hæve skatten med 0,3 procent - og målrettet til de to områder, sagde Torben Gudiksen.

- Jeg har talt med mange forældre, som gerne vil betale mere i skat, hvis det går til mere personale, sagde Gudiksen og påpegede at kommunerne samlet må hæve skatterne med 200 millioner kroner uden at blive modregnet.

- Jeg synes, at vi skal indmelde et ønske om en sådan skattestigning, selv om vi endnu ikke kender indtægterne næste år, sagde Torben Gudiksen.

Det var der til gengæld ingen opbakning til fra De Konservative.

- Det bliver aldrig med konservativ stemme at sætte skatten op og hente flere penge i borgernes lomme. Men kommunen har en meget lav likviditet, og risikerer at bliver sat under administration, sagde Pernille Bloch (K).

Karsten Filsø (SF) håber, at en snarlig udligningsreform vil give flere penge til Holstebro Kommune.

- Men vi skal også gribe i egen barm. Jeg tabte underkæben, da jeg læste, at vi på et år burger 92 millioner kroner på eksterne konsulenter. Her er det nødvendigt at stramme op, sagde Filsø, som er parat til at udsætte byggeriet af en ny stor daginstitution i Holstebro by.

Annonce

Arbejdsglæden tilbage

Samtidig havde flere politikere fokus på arbejdsglæde og trivsel. Og herunder at sygefraværet er steget, selv om målet har været, at et fald skulle give en besparelse.

- Vi bør have friheden tilbage til personalet, så der bliver færre rapporter, og der går mindre tid til administration og dermed flere varme hænder, sagde H.C. Østerby.

- Og måske vil det kræve lidt ulydighed, tilføjede han.

Karsten Filsø (SF) var på samme spor.

- Mindre centralisering og større frihed til at løse opgaverne tror jeg vil give en større arbejdsglæde. Og det er nødvendigt for at mindske sygefraværet, sagde Filsø.

Svend Ørgaard, gruppeformand for Socialdemokratiet vil have fokus på trivsel og sygefraværet.

- Vi skal have mere fokus på medarbejdertrivsel - for det kan være med til at nedbringe sygefraværet. Der er i dag for mange tiltag og pligter, som fjerner fokus fra kerneopgaverne, sagde Ørgaard.

Også Venstres Aksel Gade har et godt øje til medarbejdernes trivsel.

- Men vi får ikke lavere sygefravær ved at sætte det som et mål, og med et pres oppefra og stigende tempo. Vi skal i stedet starte med medarbejdernes trivsel, sagde Aksel Gade.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.