Annonce
112

Kommunen om brandsag: Vi kan ikke tvinge folk til at modtage hjælp

Det var her i Kirkegade i Struer, at der i lørdags brændte en lejlighed. Foto: Frede Stengaard
Struer Kommune forholder sig nu i et skriftligt svar til sagen om den 38-årige, der i weekenden blev fængslet for at have sat ild til sin egen lejlighed
Annonce

Struer: I et skriftligt svar fra Struer Kommune fremgår det nu, at den vurderer, at sagen om den 38-årige mand, der i weekenden blev varetægtsfængslet for at have sat ild til sin egen lejlighed, ikke er en kommunesag.

Det er først og fremmest en politisag, står der i den mail, Struer Kommune har sendt til blandt andet avisen her.

Svaret skal ses i forhold til, at der er sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Struer Kommune ikke fortalte Struer Boligselskab om den 38-åriges situation, da kommunen hjalp ham med et få en bolig hos dem.

- Det er vigtigt for Struer Kommune at understrege, at vi skal beskytte personfølsomme oplysninger og derfor ikke kan give dem videre til et boligselskab eller forholde os til dem i medierne, lyder det i mailen.

Det kan vi

I forhold til om Struer Kommune skulle have gjort noget, da den blev advaret om den 38-årige, er svaret helt generelt:

- Struer Kommune bliver ofte kontaktet af borgere og andre interessenter, der har reelle bekymringer om borgeres adfærd og mistrivsel. I disse tilfælde forsøger vi med opsøgende kontakt at afdække den oplevede udfordring og derigennem sikre den hjælp, vi har mulighed for at tilbyde som kommune.

Og videre:

- Struer Kommune kan tilbyde hjælp, rådgivning, behandling og omsorg, men ikke påtvinge en borger at modtage hjælpen. Struer Kommune kan ikke tvinge borgere ind eller ud af en bestemt bolig eller holde dem fra at søge en bestemt bolig på lige vilkår med andre borgere.

Herudover har kommunen ikke yderligere kommentarer til sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.