Lemvig

Lærere ærgrer sig over mere undervisning

Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix
I sidste ende kan det gå ud over forberedelsen, at man i budgetforliget har aftalt længere undervisningstid for lærerne, siger fællestillidsmand
Annonce

Lemvig: Begejstringen blandt folkeskolelærerne over, at budgetforliget betyder, at de skal være endnu mere i klasselokalet, er til at overse.

- Det er ikke noget, der bliver jublet over blandt lærerne. Og som udgangspunkt er vi imod, at der skal ske en stigning i undervisningstiden, siger Steen Madsen, der er fællestillidsmand for lærerne i Lemvig Kommune.

I budgetforliget, som alle seks partier i byrådet i Lemvig står bag, er der lagt op til, at lærernes arbejdstid stiger fra de nuværende årlige 750 timer til 760 timer om året.

Selv om det betyder en stigning på en kvart time om ugen, vil det ifølge Steen Madsen stadig være noget, der vil kunne mærkes blandt lærerne.

- Vores arbejdstid er ikke kun undervisningstid. Det er også blandt andet skolehjem-samtaler og kontakt til forældre, og hvis man ønsker at sætte undervisningstiden op, bliver der mindre tid til de andre opgaver, som også er vigtige i arbejdet som lærer. Til sidst er der kun ét sted, hvor man kan tage tiden fra, og det er fra vores forberedelsestid. Så det har en betydning med den ekstra undervisningstid, siger Steen Madsen.

Med den øgede undervisningstid kommer lærerne op på den samme undervisningtid, som kollegerne på folkeskolerne i Struer Kommune har. Men det er ikke nødvendigvis godt, siger Steen Madsen.

- I Struer har lærerne en lokalaftale for deres arbejdstid, som betyder, at der her er en stor gennemsigtighed for, hvordan arbejdstiden er skruet sammen både for den enkelte skoledag, men også for hele skoleåret. Vi har ikke en lokalaftale, og det er den store forskel mellem os og lærerne i Lemvig Kommune, siger Steen Madsen.

Han har dog forståelse for, at der er blevet peget på lærernes arbejdstid som ét af de steder, hvor Lemvig Kommune kan finde en besparelse på de kommende års budgetter.

- Der er ingen politikere, der går ind i politik med det ene formål at straffe folk. Der har efter alt at dømme været en overvejelse, hvor man har set på, hvor en besparelse har gjort mindst ondt, siger Steen Madsen.

Inden budgetforliget blev indgået spillede lærerforeningen i Lemvig ud med en invitation til byrådspolitikerne om, at man var interesseret i at indgå en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Men den er ikke kommet med i årets budgetforlig.

Steen Madsen er klar over, at det tager tid at få en lokalaftale på plads, og lige nu afventer han forskellige udspil.

- En kommision vil kort før jul komme med deres anbefalinger for, hvordan arbejdstiden og lokalaftaler skal strikkes sammen, og det er muligt, at kommunen vil afvente kommisionens anbefalinger. Vi vil dog ikke afholde os fra at tale med politikerne og lave det indledende benarbejde inden kommisionens udspil for at få en lokalaftale, siger Steen Madsen.

Der er ikke den store begejstring blandt folkeskolelærerne over udsigten til at skulle undervise mere, siger Steen Madsen, der er fællestillidsmand for lærerne i Lemvig Kommune. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.