Kultur

Jens Henrik Jensen vinder fornem titel: Oxen-forfatter kåret som danskernes yndlingsforfatter

Forfatter Jens Henrik Jensen i Givskud Zoo, da han i 2018 udkom med "Lupus", hvori ulve spillede en større rolle. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Jens Henrik Jensen er kåret som danskernes yndlingsforfatter 2019 med Martha-prisen for sin fjerde roman om krigsveteranen Niels Oxen.
Annonce

Litteraturpris: Jens Henrik Jensen er glad, men han er det på den afdæmpede måde. For selv om mandag 21. oktober 2019 blev den dag i forfatterens liv, hvor læserne kårede ham som deres yndlings-forfatter, hopper horsensianeren ikke larmende rundt og jubler højt eller bader sig i champagne.

I stedet har han netop hentet sine drenge fra skole på helt dagligdags og mandagsagtig vis, da vi fanger ham på telefonen.

- Men jeg er meget, meget glad. Det er et kæmpestort skulderklap og en meget stor anerkendelse, siger han.

Prisen hedder Martha-prisen, og den uddeles af boghandlerkæden Bog & Ide på baggrund af de stemmer, danskerne har kunnet afgive på i alt otte kandidater. Og at det netop er læsere, der har stemt, betyder meget for Jens Henrik Jensen.

- Med de år, jeg har på bagen, kommer sådan en fin pris dog ikke nødvendigvis til at flytte bjerge for mig, men jeg håber selvfølgelig, at endnu flere vil få øjnene op for Oxen-serien, og prisen kan også komme til at klinge ude omkring, hvor nogle udenlandske forlag måske nu vil være mere fristede til at indkøbe serien, siger han.

Jens Henrik Jensen havde ikke regnet med at vinde prisen. Han var godt nok kaldt ind til Bog & Idés hovedsæde i Horsens ikke langt fra hans hjem, men det var tilsyneladende for at lave en julehilsen til boghandlerne. På et tidspunkt undrede han sig over, at der var så stille, men pludselig regnede det over ham med konfetti og højrøstede lykønskninger. Folk havde forholdt sig helt stille på en balkon over ham for at overraske ham.

Det lykkedes.

Forfatteren og serien

Jens Henrik Jensen, 56 år, født og opvokset i Søvind nær Horsens.

Bor ved Horsens Fjord, far til to sønner på 8 og 10 år, gift med Mai, der er læge.
Forfatter, journalist og tidligere nyhedsredaktør ved JydskeVestkysten.
Har udgivet ”Wienerringen”, Kazanskitrilogien: ”Kællingen i Krakow”, ”Hofnaren i Murmansk”, ”Ulven i Banja Luka”, Nina Portland-trilogien: ”Økseskibet”, ”Kulmanden”, ”Spøgelsesfangen” og i Oxen-serien: ”De hængte hunde”, ”De mørke mænd”, ”De Frosne Flammer” og ”Lupus.”

I ”Lupus”, som er et selvstændigt bind i historien om den traumatiserede krigsveteran Niels Oxen, skal Oxen løse en opgave for den tidligere PET-chef Axel Mossman. Oxen skal finde en forhenværende departementschef, som er forsvundet fra sin gård på Harrild Hede, og Oxen siger ja til opgaven, fordi han er fristet af muligheden for at se vilde ulve og håber, at turen kan rette op på hans skrantende forhold til sin søn, som han tager med.
Under sagen kommer han på sporet af en gammel og farlig sag, der handler om hans tidligere makker Margrethe Francks fortid.
Serien om Oxen er solgt til 14 lande og har toppet boghitlisterne i blandt andet Tyskland.
Serien er også købt til filmatisering af SF Film, og Jens Henrik Jensen fortæller, at de tre første bøger i i øjeblikket er ved at blive skrevet til en tv-serie i to sæsoner med hvert otte afsnit. Tv-manuskriptet skrives af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe. Parret skrev manuskriptet til bl.a. "Rejseholdet".

Lav profil

Det seneste år har ellers været en af de mere stille perioder i forfatterlivet. Efter en yderst travl tid i både ind- og udland med lanceringen af "Lupus" - det fjerde og seneste bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen - har forfatteren holdt lav profil og været delvist ude af det offentlige liv.

- Men nu er jeg så småt i gang med en en stille og rolig tilbagevenden, fortæller han.

Det betyder også, at han er i gang med at skrive, men fans af Oxen må væbne sig med tålmodighed. Femte bind i serien bliver formentlig først klar i 2021.

De kæmpede om prisen

Her er årets otte nominerede, hvoraf læserne nominerede halvdelen, mens medarbejderne i Bog & Idé nominerede den anden halvdel.

Merete Pryds Helle: "Vi kunne alt"

Morten Pape: "Guds bedste børn"

Jens Henrik Jensen: "Lupus"

Søren Sveistrup: "Kastanjemanden"

Julie Hastrup: "Blodspor"

Katrine Engberg: "Glasvinge"

Jakob Melander: "Fjenden iblandt os"

Anne-Mette Hancock: "Mercedes snittet"

Marthaprisen blev indstiftet af boghandlerkæden Bog & Idé i 1989 under navnet Danskernes yndlingsforfatter. Siden 2013 har den båret navnet Martha-prisen opkaldt efter den første prismodtager, Martha Christensen.

I 2018 vandt Leonora Christina Skov prisen.

En forfatter kan godt vinde prisen flere gange. Således vandt Jussi Adler-Olsen den tre år i træk (2011-2013).

Vinderen får æren, et diplom og en skulptur.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Annonce
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Holstebro

Ild i tre containere

Annonce
Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.