Holstebro

- Lad forbrugerne bestemme mere over deres skrald

- Jeg synes, Nomi4S bør inddrage borgerne mere i de løsninger, selskabet vælger. Jeg kunne især godt ønske, at en yngre generation blev repræsenteret i bestyrelsen, fordi de unge har en anden tilgang end min egen generation. Men det kunne også være miljøorganisationer, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, foreslår Lars Stampe. Foto: Morten Stricker
Tidligere formand for miljøudvalget, den socialdemokratiske Lars Stampe, kritiserer affaldsselskabets Nomi4S’s "stokkemetoder".
Annonce

Holstebro: Det er faldet tidligere formand for miljøudvalget og nuværende byrådspolitiker Lars Stampe (S) for brystet, at det fælleskommunale selskab Nomi4S nu truer borgere, der sorterer deres skrald forkert med ikke at afhente deres affald.

Han betegner det som "stokkemetoder".

- Jeg er ikke imponeret. Det er en forbrugerejet servicevirksomhed, som er sat i verden for at løse en fælles opgave, og så begynder man at skælde folk ud, og siger, at nu er affaldet deres eget problem, siger Lars Stampe, der var udvalgsformand fra 1990-94 og med til at etablere den første genbrugsplads.

Forbrugerne har fået udleveret nye klistermærker og er blevet bedt om at bytte rundt på det store og lille rum i den to-delte container til papir og plast/metal. Men her seks uger efter kniber det fortsat med at få smidt coladåser og aviser i de rette rum.

Men hvad skal selskabet stille op, hvis borgerne bliver ved med at sløse med sorteringen?

- Det er den største forandring, forbrugerne har oplevet de seneste 30 år, men ellers er der ikke rigtigt sket noget. Så synes jeg godt, at Nomi4S kunne udvise mere tålmodighed end seks uger og bruge mere tid på at informere forbrugerne, siger Lars Stampe.

Han mener, det giver anledning til, at de fire kommuner - Holstebro, Struer, Lemvig og Skive - kigger på bestyrelsens sammensætning. I dag består den af otte politikere.

- Jeg synes, de bør inddrage borgerne mere i de løsninger, de vælger. Jeg kunne især godt ønske, at en yngre generation blev repræsenteret i bestyrelsen, fordi de unge har en anden tilgang end min egen generation. Men det kunne også være miljøorganisationer, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, foreslår Lars Stampe.

En anden måde at inddrage borgerne på ville være at teste løsninger i et mindre geografisk område, inden man ruller det ud til alle borgere i de fire kommuner, siger Lars Stampe.

- Så får man testet af, om det fungerer, og om man nu har tænkt rigtigt. Var det for eksempel rigtigt at bytte rundt på plast og papir. Hjemme hos mig passer det dårligt, fordi vi har mindre plastaffald, end vi har aviser og reklamer, siger Lars Stampe.

Formand: Det må være til at finde ud af

Formanden for Nomi4S’ bestyrelse, Finn Thøgersen (V) afviser ikke borgerrepræsentanter i bestyrelsen.

- Alt kan lade sig gøre, og jeg er åben over for en debat, men det er meget sjældent, jeg hører, at vi ikke leverer det, folk efterspørger... - jeg kan selvfølgelig være tonedøv, siger Finn Thøgersen.

Han synes dog ikke, der er belæg for at kritisere Nomi4S’ kommunikation til forbrugere og hele forløbet op til de ændringer af affaldssorteringen, som allerede er gennemført og som kommer inden udgangen af året. Forbrugerne er blevet varslet i deres e-boks om skiftet, og skraldemændene har været rundt til alle med informationsfoldere og klistermærker, og har man ikke fået byttet om i løbet af de første seks uger, får man en påmindelse om fejlsorteringen.

- Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke. Vi har købt nye biler, og bilerne er skiftet ud, så der er ingen vej tilbage. Vi kan ikke sige, at indkøringen tage et kvartal eller et halvt år. Det må også være til at finde ud af. Man skal bytte rundt på to rum og sætte to klistermærker på låget og sige til familien, at i går gjorde vi det på den måde, og fra i morgen gør vi noget andet, siger Finn Thøgersen, formand for bestyrelsen hos Nomi4S.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.