Mærkedage

Landsholdsfløj med flair for at ramme

Da Josephine Touray Kaae stoppede håndboldkarrieren, spillede hun i de første mange år stadig håndbold ved siden af sit fuldtidsjob.(Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Josephine Touray Kaae er en af de mest scorende kvinder i dansk kvindehåndbold. Hun har mange store kampe på cv'et. Søndag den 6. oktober fylder hun 40 år.
Annonce

40 år: Hun var en højrefløj med et godt måløje. Hun kastede - og ofte blev der mål.

383 scoringer blev det til for Danmark i de 123 A-landskampe, hun spillede i karrieren.

Det placerer hende på en niendeplads på alle tiders topscorerliste for det danske kvindelandshold i håndbold.

- Der var jo intet federe end at råbe hele håndboldhallen op, når jeg havde scoret. Også selv om det bare var til 2-1, har Josephine Touray Kaae tidligere udtalt.

Søndag den 6. oktober fylder hun 40 år.

At gå fra at være en velspillende landsholdsfløj til et almindeligt arbejdsliv har været en udfordring for Josephine Touray Kaae.

Hun har dog altid været klar over, at der ville være en fremtid efter håndbolden.

Derfor studerede hun, samtidig med at hun spillede ligakampe og slutrunder under sin håndboldkarriere.

Hun tog en kandidat i erhvervsøkonomi og jura fra CBS.

Det er en uddannelse, hun har brugt, for at opnå sit nuværende job. Her arbejder hun som executive manager i AIG, der er et af verdens største forsikringsselskaber.

Udover jobbet i forsikringsselskabet er hun også en del af iværksætteren Jonathan Løws netværk Viljestyrken. Her har han samlet tidligere og nuværende eliteidrætsudøvere, der fortæller om deres liv med sport.

Viljestyrken er samtidig et video- og podcastprojekt, hvor Josephine Touray Kaae også er med og fortæller sin historie om at gå fra elitesportsudøver til erhvervsliv.

Da Josephine Touray Kaae stoppede håndboldkarrieren, spillede hun i de første mange år stadig håndbold ved siden af sit fuldtidsjob.(Arkivfoto) Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.