Indland

Lars Larsen startede karrieren som rullende gardinmontør

Lars Larsen fotograferet i januar 1988. Foto: Ulrich Borch/Ritzau Scanpix
Lars Larsen stiftede selskabet Jysk. Han havde ikke meget som barn, men skabte formuen med sin dyneforretning.

Han var stifter af boligkæden Jysk, der består af flere tusind butikker verden over, men Lars Larsen betegnede ofte sig selv mere ydmygt under titlen købmand.

Mandag er han afgået ved døden. Han blev 71 år.

I modsætning til mange andre rigmænd arbejdede han sig op fra bunden - eller fra ladet af en væltet lastbil, kunne man sige.

Lars Larsen startede sin karriere som rullende gardinmontør, før han blev afdelingsleder i dyne- og madrasafdelingen i den nordjyske forretning, han arbejdede for.

Da han en dag fik nys om, at en lastbil var væltet med et læs springmadrasser, opkøbte han straks det beskidte parti og rykkede en annonce i lokalavisen.

"LASTBIL VÆLTET – varer for 100.000- beskadiget", stod der.

Og partiet blev revet væk.

Den form for købmandskab har kendetegnet Lars Larsen, siden han i 1979 gik solo og åbnede "Jysk Sengetøjslager" på Silkeborgvej i Aarhus. Han har ikke tilbragt livet med hænderne i skødet.

- Man kommer ingen vegne ved at hvile på laurbærrene, så jeg foretrækker altid at se fremad og sætte nye, ambitiøse mål, sagde han, da han i 2018 fyldte 70 år.

Lars Kristinus Larsen blev født 6. august 1948 i den midtjyske by Arnborg, voksede op i Thy og boede de sidste år af sit liv i Silkeborg.

Hans far døde få måneder inden Lars Larsens fødsel, og moren var derfor alene med den nyfødte og hans tre ældre søskende.

Lars Larsen efterlader sig kone, to børn - en søn og en datter - og fire børnebørn.

Sønnen Jacob Brunsborg overtog posten som bestyrelsesformand i Jysk i juni.

Jacob Brunsborg har haft flere forskellige roller i Jysk, blandt andet indkøbsdirektør og brand director. Hans søster har derimod ikke haft meget med koncernen at gøre.

Jysk-konsortiet har Lars Larsen afvist at slippe grebet om selv efter sin død.

Han har ifølge B.T. skrevet ind i sit testamente, at arvingerne ikke må sælge Jysk, som skal gå i arv fra generation til generation.

/ritzau/

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.