Biler

Lars renoverede sin Trabant med håndværktøj

Lars Christiansen med sin Trabant fra 1983, som han har brugt mere end to år på at renovere. Den har personlighed og kræver, at man kender den, for at den kan køres rigtigt. Foto: Jens Overgaard
Den østjyske Trabant-entusiast Lars Christiansen er vild med sin ikoniske model P601, som han har genopbygget fra bunden sammen med sin far og med ganske enkelt værktøj.

Få biler er så enkle, men alligevel så fyldt med nyere europæisk historie som den klassiske Trabant P601 med de buttede former.

Den lille bilmodel med den tøffende totaktsmotor har sin egen fanskare i Danmark. En af de mest dedikerede er Lars Christiansen fra Sorring i det østjyske.

Den 43-årige cykelmekaniker kender nemlig alle hjørner af sin flotte ”Gletcherblau” model P601 Deluxe fra 1983. Helt bogstaveligt. Han har nemlig renoveret den lille østbil helt fra bunden. Lars Christiansen købte bilen i 2012 af en dansker, som havde hentet den i byen Parchim, der ligger i det tidligere Østtyskland, og han har sammen med sin far, John Christiansen, brugt to og et halvt år på at genopbygge bilen til fordoms skønhed.

Helt præcist er der tale om Trabant 601 De luxe 1983, som altså har den helt originale to-takt motor på 600 kubikmeter, som yder 26 hk. Det var først de allersidste versioner fra 1990-91, som fik en firecylindret vandkølet 1,1 liters motor på 39 hk fra VW Polo.

Ellers har modellen, som er opbygget med lette Duroplast-karrosseridele uden på et selvbærende karosseri i metal, stort set kørt uændret siden lanceringen i 1964, hvor den var en af arbejder- og bondestaten DDR’s stoltheder. I mange år var der flere års leveringstid på en Trabant, der i DDR kun havde en lidt større Wartburg som konkurrent. Lars Christiansen deltager da også noget af tiden med sin Trabant, når Den Gamle By i Aarhus i slutningen af august åbner en udstilling med tyske plakater i anledning af 30-året for Berlinmurens fald.

Om Trabant P601

Bilen blev produceret fra 1963 til 1990 på fabrikken i østtyske Zwickau. Den har en totaktsmotor på 600 kubikmeter, som yder 26 hk.

0-100 km/t klares på 21 sek., mens topfarten er 100 km/t. Forbruget er svært at definere, men Lars Christiansen kører omkring 14-15 km/l.

Fra 1990-91 blev Trabanten bygget med en 1,1 liters firecylindret VW-motor på 39 hk. Men den var der ikke meget efterspørgsel efter, da bilejerne i det tidligere Østtyskland efter Berlinmurens fald i 1989 hellere ville have brugte, vestlige biler frem for nye østbiler.

Herhjemme findes der en klub for ejere af de tidligere østbiler.

Trabanten er kult

Lars Christiansen er ikke i tvivl om, hvad der trækker ved den lille bil.

- Trabanten er blevet kult og har fået en renæssance. Det er måske en bil, som nogle griner af. Men det er også en bil, som altid fremkalder smil, og så er den sjov at køre i, forklarer han og fortsætter:

- Da vi forleden var ude og købe en is, stod der nogle folk og ventede på, at vi skulle køre igen, udelukkende fordi de gerne ville høre lyden af motoren,

Han uddyber:

- Det er en oplevelse at køre i bilen. Den har manuel choker, så den skal køres specielt, alt efter om den er kold eller varm. Det er en bil med sin helt egen personlighed. Det er noget andet i forhold til moderne biler, som ikke har nogen personlighed, og hvor du bare kører ind på værkstedet og beder dem om få den lavet, siger Lars Christiansen, som også fremhæver det specielle paraply-gearskifte og benzin-hanen, man skal huske at åbne for ikke at gå hakkende i stå som nogle af de små spidsfindigheder.

Vil gerne møde den gamle ejer

Entusiastens eksemplar havde 58.000 km på tælleren, da han købte bilen, og han har kørt 6.500 km, siden den stod færdig i 2015. Inden da skulle den dengang noget miserable bil, som var grå, skilles helt ad. Den er samlet igen stykke for stykke, efterhånden som de lakerede dele – nu i den ”gletcherblau” lakering - samt de mekaniske dele og motoren var klar.

Selv om arbejdet har taget tid, er teknikken enkel. Lars Christiansen og hans far har da også stort set udelukkende brugt håndværktøj. Kun i to tilfælde, nemlig da hjulnavet skulle af, og de skulle ordne styretøjet, har de brugt henholdsvis en aftrækker og en rival.

De mere specielle ting, som for sæderne, er dog blevet renoveret hos en sadelmager på Fyn.

I alt har entusiasten brugt 50.000 kr. på bil og renovering. Resultatet er også blevet så godt, at bilen ser ud som ny i dag. Derfor har Lars Christiansen da også en drøm.

- Det kunne være sjovt at køre forbi den tidligere ejer i Tyskland og sige: Her er din bil, siger Trabant-ejeren.

Bilen er bygget på et selvbærende karrosseri beklædt med plader i det lette genbrugsmateriale, Duroplast. Foto: Jens Overgaard
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.