Biler

Lille Audi-livsstilsbil kører uden om Danmark

Fronten på den nye Audi A1 Citicarver er præget af luftindtag med sin helt egen stil. Foto: Audi
Audi A1 Citicarver ser virkelig godt ud og er hævet for at sikre en højere siddeposition. Den når dog ikke til Danmark.

Formlen er velkendt. Man tager en eksisterende bilmodel, hæver den lidt, tilsætter beskyttelsespaneler, lidt ekstra optisk lir, og ja, selvfølgelig et smart efternavn: Vupti, så har man en ny specialmodel.

Senest er det Audi, der nu har præsenteret den såkaldte A1 Citicarver, som har været gennem samme tur og endda også har fået en ny front, der skal få den til at ligne den store Q8 en smule. Og ja, selvfølgelig med samme garnering som på de større Audi-modeller, der hedder Allroad.

Audi har jo ikke en kompakt SUV, så det er sikkert et forsøg på at tiltrække nye kunder til segmenter, hvor en lidt højere siddeposition og et lidt sejere look er altafgørende.

Bilen er da også hævet med hele fire centimeter, men det er altsammen ligegyldigt for danske Audi-fans, for bilen kommer ikke til Danmark.

Der er selvfølgelig kraftige plastpaneler hele vejen rundt, der øger modstandsdygtigheden overfor ridser. Foto: Audi

Fin modtagelse

Motorprogrammet omfatter de kendte 1,0 med 115 hk og den store 1,5 enhed, der yder 150 hk.

Ligesom i det øvrige A1-program er firehjulstræk ikke en mulighed.

Den nye Audi A1 har fået en fin modtagelse i pressen, men lider under, at prisen er ret høj, og vi gætter på, at det har været vanskeligt for Audi i Danmark at få forhandlet sig frem til nogle fornuftige priser på Citicarver. Den ser ellers spændende ud.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.