Ulfborg/Vemb

Livreddere fik 'banket rusten af' i Thorsminde: - De hamrede bare ud gennem bølgerne

Det var nogle voldsomme bølger, der mødte de livreddere, der i weekenden skulle prøve kræfter med Vesterhavet og stranden i Thorsminde. Privatfoto: Anders Hansen
I weekenden gæstede 16 livreddere Thorsminde, hvor der til sommer bliver rejst nyt livreddertårn. Det er dog ikke hvem som helst, der kan bestride posten, når vestkystens bølger bider.

Thorsminde: 16 livreddere og seks instruktører var i weekenden i Thorsminde for at prøve kræfter med Vesterhavet. Og det blev en udfordrende affære - selvom der blot var tale om et repetitionskursus for livredderne, der har arbejde over hele landet. Til sommer får de tårn i Thorsminde.

- Den sommer, vi havde sidste år, var der få dage med store bølger. Så at komme til Thorsminde sådan en kold maj med store bølger, så får man altså som livredder lige banket rusten af, siger Michael Iwersen, uddannelseschef for TrygFonden Kystlivredning.

For selvom de garvede livreddere er vant til lidt af hvert, var det store bølger, der mødte dem i weekenden. Michael Iwersen er ikke i tvivl - Thorsminde bliver formentlig et af de absolut sværeste steder i landet at være livredder - i hvert fald i forhold til vandforholdene og kampen mod naturens kræfter:

- Beliggenheden ud til åbent hav minder jo om Søndervig. Men stranden i Søndervig er alligevel blevet fladere over årene, og man har en mere veletableret revle. I Thorsminde er stejlheden større, og dermed kan man forvente større bølger - det gør det sværere at komme ud med et board eller en båd, siger Michael Iwersen og forklarer, at stranden i Thorsminde sammen med blandt andet Søndervig, Henne og Hvide Sande er blandt de sværeste i landet.

Omvendt har stranden i Thorsminde en lille fordel:

- Der vil jo antalsmæssigt ikke være så mange mennesker. Så ved eftersøgningsaktioner, vil det være mere overskueligt, siger Michael Iwersen.

Der er rigtig god lokal opbakning herude. Og der er mulighed for at prøve kræfter med store udfordringer, men der er også mulighed for at kunne gå i læ og træne.

Michael Iwersen, uddannelseschef ved TrygFonden Kystlivredning

- De hamrede bare ud gennem bølgerne

Vagten som livredder kommer henover sommeren til at rotere mellem de forskellige livreddertårne, så det er ikke den samme livreddere, der kommer til at overvåge Thorsmindes badegæster.

Sæsonen starter den 28. juni og slutter den 21. august. Og en uge til fjorten dage før starten bliver der sat livreddertårn op på stranden.

Gennem årene har havet ved Thorsminde dannet ramme for flere drukneulykker. Blandt andet i 2007, hvor en kvinde omkom. To år senere mistede to personer livet - også i en drukneulykke.

Der har derfor længe været lokalt ønske om at få livredderne til Thorsminde:

- Det er i hvert fald ti år siden, vi sendte den første ansøgning om det. Så nu lykkedes det endelig. Det er det bedste, der kan ske. Effekten skulle jo gerne være, at der kommer mange flere derud for at bade, siger Mogens Damgaard, formand for borgerforeningen. Han var en af de lokale, der var nede for at kigge på. Og han var meget imponeret over livreddernes indsats i weekenden:

- De hamrede bare ud gennem bølgerne, så der er ingen tvivl om, at de kan gøre en forskel, siger han.

Gode træningsforhold

Træningen i weekenden, hvor livredderne var indlogeret på Havet og Fjordens Hus fra fredag til søndag er nummer to i Thorsminde - og dermed den sidste gang, der bliver trænet i byen mod vest, før sommeren. Men selvom det er sidste gang i år, træningen foregår i Thorsminde, så har byen og havet omkring den vist sig at være ganske udmærket trænings-terræn:

- Der er rigtig god lokal opbakning herude. Og der er mulighed for at prøve kræfter med store udfordringer, men der er også mulighed for at kunne gå i læ og træne, siger Michael Iwersen, der dog ikke er i tvivl om, at det kræver sin livredder at passe vagten i havnebyen:

- Man skal være rigtig dygtig i vandet for at kunne operere ved Thorsminde, siger han.

Bølgerne gik højt, da 16 livreddere skulle forsøge at komme ud med båd og board i Thorsminde i weekenden. Privatfoto: Anders Hansen
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.