Struer

Lokoførerne har fået et ultimatum: Flyt til Esbjerg, Fredericia eller Aarhus, hvis du vil beholde jobbet

Formanden for LPO-DSB, Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB, i Struer, Niels Haunstrup gør klar til afgang fra Struer med en klar melding fra DSB om, at han står til at miste sit job, når alle de statslige arbejdspladser inden for DSB i Struer bliver nedlagt i 2020. Foto: Morten Stricker
DSB nedlægger alle cirka 60 statslige arbejdspladser i Struer, når Arriva overtager jernbanedriften på hele strækningen mellem Struer og Vejle 14. december 2020.

Struer: DSB har meddelt de cirka 40 lokoførere, som har deres base i Struer, at deres stillinger bliver nedlagt, når Arriva overtager jernbanetrafikken fra Struer til Vejle 14. december 2020.

Det skete med et tilbud om, at de kan beholde deres job, hvis de flytter til enten Esbjerg, Fredericia eller Aarhus.

- Det er ikke umiddelbart noget, vi kan bruge til noget, konstaterer formanden for Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB i Struer, Niels Haunstrup.

Som 58-årig er han kommet i samme klemme som alle sine kolleger.

Den yngste er 53 år og den ældste lidt over 60 år gammel. Nogle er tjenestemænd, og andre er overenskomstansatte.

- På den måde er vores situation ikke helt ens. Men konsekvenserne er jo de samme. Vi står til at miste vores job. Med et familieliv i Struer rykker vi ikke bare uden videre os selv op med rødder og flytter til Østjylland eller Esbjerg for at beholde jobbet. Hvis vi var helt unge, betød det måske ikke helt så meget, konstaterer Niels Haunstrup.

Nogle af kollegerne og måske også Niels Haunstrup selv har en redningsplanke, de kan række ud efter i form af et nyt job som lokofører for Arriva.

- Det var en mulighed, vi var blevet stillet i udsigt. Men det viser sig, at Arriva kun skal bruge et sted mellem syv og 14 nye lokorførere til driften på strækningen til Vejle. Så udfaldet bliver jo, at cirka 30 af os kommer til at stå uden arbejde, forklarer han.

Blandt andet fordi Arriva mister trafikken på strækningen mellem Holstebro og Skjern til VLTJ.

- Lokoførerne, som kører Arrivatog på strækningen i dag, står selvfølgelig forrest i køen til de ledige stillinger, der opstår, når Arriva skal ansætte nogle flere til at køre tog på strækningen til Vejle, fortæller Niels Haunstrup.

Vi står til at miste vores job. Med et familieliv i Struer rykker vi ikke bare uden videre os selv op med rødder og flytter til Østjylland eller Esbjerg for at beholde jobbet. Hvis vi var helt unge betød det måske ikke helt så meget.

Niels Haunstrup, formand, LPO-DSB, Lokomotivpersonalets Områdegruppe, Struer

Ser skidt ud

Det samme er så også tilfældet for de cirka 17 DSB-ansatte, som står for kontakten til passagerne, når de trækker i uniformen og stiger på toget som togførere med udgangspunkt fra deres base i Struer som en af de helt centrale jernbanebyer i hele Jylland.

Nu må de bare erkende, at det er slut.

DSB lukker og slukker og forlader byen. Alle de statslige arbejdspladser, som har haft så afgørende indflydelse på, at Struer i det hele taget voksede op omkring jernbanen, bliver nedlagt, og som det er tilfældet for lokoførerne, er det også begrænset, hvad der kommer af tilbud fra Arriva om at kunne hoppe med på et nyt tog fra stationen i Struer.

Den foreløbige udmedling er et behov på fire af de 17 eller 18 DSB-ansatte togførere.

- Så alt i alt ser det rigtig skidt ud for os, siger Niels Haunstrup på vegne af alle de DSB-ansatte i Struer.

- Som det ser ud lige nu, vil DSB stadigvæk bevare fire direkte forbindelser mellem Struer og Købnehavn i døgnet. Men det bliver altså ikke med personale fra Struer til at betjene passagererne, fortæller han.

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.