Lemvig

Travlhed på kajen: Flere lystsejlere besøger Lemvig og Thyborøn

Der har været trængsel i de lokale havne denne sommer. Arkivfoto: Lars Kamstrup
Antallet af lystsejlere er steget pænt i alle kommunens tre havne
Annonce

Lemvig/Thyborøn: I de to havne i Lemvig har der været 15 procent flere lystsejlere end på samme tidspunkt sidste år. Også Thyborøn har fået flere i år. Her er tallet steget med cirka fem procent.

Ved udgangen af september har godt 1740 lystbådesejlere besøgt og overnattet Lemvig Havn og Lemvig Marina til sammen.

Meget spiller ind, når lystbådesejlere vælger havn. Vind- og vejrforhold, havnefaciliteter, turistattraktioner og mulige fritidsaktiviteter i og omkring havnen.

Her har havnefolkene i Lemvig Kommune været aktive i de senere år. Moderniseringer og forbedringer af havnene i Lemvig og Thyborøn med bedre og flere kajpladser, lettere adgang til el og vand og gode muligheder for oplevelser i byerne tæt ved kajerne.

- Det er en flot fremgang i besøgstallet for vore lystbådehavne i år. Det er glædeligt. Jeg er ikke i tvivl om, at den målrettede indsats med at gøre havnene stadig mere attraktive for gæsterne er en vigtig forklaring på de fine tal, siger Steffen Damsgaard, formand for teknik & miljøudvalget i en pressemeddelelse.

Turistchef i Lemvig Kommune, Kristian Hansen, glæder sig også over fremgangen.

- Vore havnefaciliteter bliver stadig forbedret. Det rygtes i sejlerkredse. Og så tror jeg, de mange events i havnebyerne også trækker gæster til. Som Fiskedagen i Thyborøn og Krabbefestivalen i Lemvig. Det er specielt glædeligt, at sejlersæsonen ser ud til at blive længere end blot de tre sommermåneder. Det er godt for de erhvervsdrivende i byerne, siger han.

Lystbådehavnen i Thyborøn er moderniseret med flere pladser, en renovering af Fiskehallen og forbedrede forhold for lystbådesejlere og nye el og brændstoffaciliteter.

Lemvig Havn er udbygget med flere pladser, beskyttende moler, bedre kajer og helt nye faciliteter på Isværket.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.