Danmark

Uforståelige skolenavne? Hvorfor navne som Tradium, College 360 og Learnmark - måske, måske ikke - giver mening

Det er ikke lige til at vide det, men man kan for eksempel starte sin uddannelse til tømrer på Tradium i Randers. Arkivfoto
Undervisningsministeren vil sætte en stopper for "mærkelige" og "uforståelige" navne på skoler. Avisen Danmark har bedt bestyrelsesformændene for Tradium, College 360 og Learnmark fortælle, hvorfor skolerne hedder sådan.
Annonce

Brødtekst

1. Tradium

Søren Sørensen, bestyrelsesformand for Tradium. Arkivfoto

Tradium i Randers er en fusion af Randers Tekniske Skole og Handelsskolen Minerva. Søren Sørensen er formand for bestyrelsen:

- Hej Søren. Jeg ringer til dig, fordi du er formand for bestyrelsen for Tradium (udtalt på dansk, red.) ...

- Det hedder Tradium (udtalt på engelsk, red.), siger Søren Sørensen.

- Nå, det må du undskylde. Er det vigtigt?

- Ja, fordi vi er en international skole, der udveksler elever verden over. Vi har EU-flaget oppe ved alle vores skoler. Navnet kommer jo af trade (engelsk for handel, red.) og studium, så det er skam noget, vi har tænkt over.

- Hvordan har I fundet på det?

- Det var et reklamebureau i Viborg, der præsenterede os for det. Vi tænkte da også, hvad er nu det for noget? Men går man ind i det, er Tradium et navn, der er kommet ud over bygrænsen. Der er nogle, der driller os ved at sige det med dansk udtale, men den rigtige udtale er engelsk.

- Vi er stolte af vores navn, og vi er en skole med stor elevtilslutning. Dengang det hed Teknisk Skole, var det jo Brian, der gik der. Ikke lige stedet, unge mennesker tog hen for at feste. Nu har navnet en klang af noget internationalt, spændende, sjovt og et fantastisk studiemiljø.

- Ministeren kan ikke lide det. Hvad tænker du om det?

- Hun må mene, hvad hun vil. Gudskelov bestemmer vi selv.

- Kunne I ikke lige så godt hedde Randers Erhvervsskole?

- Det kan du sige. Jeg synes, ministeren skal tænke over, at vi har en international flade, vi dyrker.

2. College 360

Peter Stampe, bestyrelsesformand for College 360. Privatfoto

College 360 i Silkeborg er en fusion af Silkeborg Business College (tidligere Silkeborg Handelsskole) og Teknisk Skole Silkeborg. Peter Stampe er formand for bestyrelsen:

- Hvorfor hedder skolen College 360?

- Det er udtryk for et kompromis mellem to kulturer, og vi syntes ikke, Silkeborg Erhvervskole lød særlig sexet. Det er et smart navn, der kommer hele vejen rundt. 360 er jo dansk, skal du huske, og college har sneget sig ind i det danske sprog. På sigt har vi dog en forventning om, at vi blot vil blive kaldt 360.

- Hvorfor vil det være godt?

- 360 grader betyder jo, at man kommer hele vejen rundt. Vi har også grad-tegnet i vores logo.

- Men man aner jo ikke, hvad en skole, der hedder 360 tilbyder?

- Nej, det kan jeg godt forstå, men det skal jo appellere til de unge mennesker. Vi har erhvervsgymnasium, tekniske uddannelser som tømrer og urmager og en bred vifte af handelsuddannelser, vi skal samle i et navn.

- Hvad med Silkeborg Erhvervsskole?

- Men vi er også et gymnasium, og Silkeborg Erhvervsskole lyder kedeligt. Det var noget, skoler hed for 150 år siden. Vi skal være kendte blandt unge mennesker, og det er vi.

3. Learnmark

Hans A. Sørensen, bestyrelsesformand for Learnmark. Arkivfoto

Learnmark i Horsens er en fusion af Business College Horsens (der tidligere hed Horsens Handelsskole) og dele af VIA University College. Hans A. Sørensen er formand for bestyrelsen:

- Ministeren synes, det er tosset, at skolen hedder Learnmark og vil ikke godkende den type navne længere. Hvad tænker du om det?

- Vi har altid heddet Learnmark, og jeg tror ikke, at der er nogle problemer med at regne ud, hvad det er for en størrelse. Et dansk navn, der skulle dække alle vores uddannelser, ville fylde fire linjer. Vores navn er rimelig genialt. Et godt navn for et sted, hvor man får en uddannelse.

- Hvorfor hedder I Learnmark?

- Vi havde en navnekonkurrence, og det var det forslag, der klingede bedst. Det er et sted, hvor uddannelse - learning - er temaet. Mark kan man sige er et fyrtårn.

- Det forstår jeg ikke.

- Det korte af det lange er, at det er mere væsentligt at se på, om vi leverer ordentlig uddannelse.

- Jeg forstår mark som engelsk for et tegn eller som det danske mark.

- Det er nok ikke en mark, når det er et engelsk navn. Det er noget, der rager op.

- Hhm ... som et tegn i landskabet?

- Det er lidt en spøjs diskussion det her. Det er en meget lille facet af, hvad der er vigtigt.

- Hvorfor er det engelsk?

- Det kunne lige så godt have været tysk, hvad ved jeg?

- Det var bare, fordi det lød godt?

- Ja.

- Og så betyder det mindre, at man bliver nødt til at undersøge det nærmere, hvis man vil have en idé om, hvad det er for noget?

- Ja.

- Hvorfor ikke bare Horsens Erhvervsskole?

- Det er ikke dækkende - vi har også 10. klasse og gymnasium for eksempel.

- Betyder det noget i forhold til at få elever, at I ikke har valgt et mere kedeligt navn?

- Det var ikke grundlaget for beslutningen. Vi kunne lide lyden, og at det udtrykker noget, vi skulle have brugt flere linjer på dansk for at sige. Det kan godt ske, at det kun er os, der synes sådan, men det synes vi nu engang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Annonce
Holstebro

Ild i tre containere

Annonce
Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.